Hedebølge i weekenden - sådan forbereder du dig

DMI har udsendt en akut varsel om hedebølge i weekenden, men ikke alle er berørt.

Foto: Thomas Olsen

Synes du, at det har været varmt de sidste par dage, så kan du lige så godt forberede dig på weekenden.

Det varme vejr fortsætter nemlig lidt endnu. Det skriver vagthavende meteorolog hos DMI, Mette Wagner, på deres hjemmeside.

- I dag bliver endnu en varm og solrig dag, dog vil solen i perioder være sløret af højtliggende skyer. Temperaturen når op mellem 22 og 27 grader. Bliver det for varmt, så søg mod østvendte kyster. Her bliver det noget køligere, lyder det.

Husk de gode råd i varmen

De varme temperaturer betyder også, DMI har udsendt en akut varsling om hedebølge for København og Nordsjælland, som gælder de næste 48 timer.

En hedebølge er klassificeret ved, at gennemsnitstemperaturen ligger på over 28 grader tre dage i træk.

- Derfor kommer vi, herfra DMI, med de varmeste anbefalinger om, at man lytter til Sundhedsstyrelsens gode råd i varmen, lyder det fra Mette Wagner.

Sådan forebygger du hedeslag

Når temperaturen stiger, kan kroppen blive overophedet og have svært ved at komme af med varmen. Det kan gøre, at man bliver svimmel, får kvalme eller får andre symptomer på hedeslag. 

Derfor er her nogle gode råd til, hvad du skal gøre for at forhindre et hedeslag:

  • Ophold dig i skyggen eller bær en hat.
  • Drik rigeligt med vand, også selvom du ikke er tørstig.
  • Spis eller drik noget saltholdigt, hvis du sveder meget.
  • Find et sted med luftafkøling eller aircondition ved meget høje temperaturer.
  • Hold øje med prognoserne, der kan variere fra landsdel til landsdel.
  • Sørg for let tilgængelighed til drikkevand, hvis du er et offentligt sted.
Kilde: Sundhedsstyrelsen

Det kan også være en god idé at holde øje med din urin i sommervarmen, da den fortæller dig noget meget vigtigt om din tilstand.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...