Firma vil sende fyrede medarbejdere til den anden side af kloden

400 opsagte Danish Crown-medarbejdere søges til job Downunder.

Firma vil lokke hundredvis af fyrede slagterimedarbejdere om på den anden side af kloden.

Firma vil lokke hundredvis af fyrede slagterimedarbejdere om på den anden side af kloden.

Foto: Jens Wollesen

Som reaktion på afskedigelserne hos Danish Crown i Ringsted, hvor 1200 medarbejdere har mistet deres job, lancerer en rekrutteringsvirksomhed nu en målrettet kampagne, som begynder allerede lørdag i Ringsted.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Målet er at tilbyde op mod 400 af disse medarbejdere nye karrieremuligheder i Australien og New Zealand. Rekrutteringsvirksomheden Canstaff, ser en stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft og søger specifikt danske arbejdstagere på grund af deres høje uddannelsesniveau, pålidelighed og positive indstilling, fremgår det af meddelelsen.

Stod klar med champagne til fyrede: - Usmageligt, siger Karlsen

Matt Jones, direktør for Canstaff, siger: 

- Vi er meget interesserede i at rekruttere medarbejdere fra Danish Crown, da de besidder de kvaliteter, der er højt værdsatte i Australien og New Zealand. Danskerne er kendt for deres stærke arbejdsetik, ærlighed og venlige natur, hvilket gør dem til ideelle kandidater til de jobmuligheder, vi tilbyder.

Forskellige muligheder

De jobmuligheder, som Canstaff tilbyder, varierer fra korttidsansættelser på tre til seks måneder til permanente stillinger. 

For at gøre overgangen så smidig som muligt, tilbyder Canstaff støtte gennem hele flytteprocessen, herunder hjælp med visumkrav, bolig og andre praktiske forhold. 

Lønningerne i Australien og New Zealand er attraktive, og leveomkostningerne er generelt lavere end i Danmark, hvilket giver økonomiske fordele for danske arbejdstagere.

Slagterilukning markeret med champagne til fyrede medarbejdere

Bredt udvalg af stillinger

Udover medarbejdere fra Danish Crown, søger Canstaff også kvalificerede kandidater inden for en række andre brancher, herunder ingeniørarbejde, medicin, arboristtjenester, samt hotel- og turismeindustrien. 

- Vi tilbyder unikke karrieremuligheder på tværs af flere sektorer, og vi håber, at mange danske arbejdstagere vil gribe chancen for en ny start, siger Matt Jones.

De afskedigede Danish Crown-medarbejdere opfordres til at møde op lørdag 31. august mellem klokken 14.30 og 20.30 på Hotel Scandic i Ringsted.

Hvad skal der ske med slagteri - politikere har flere bud

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...