Sådan vil de sætte by på landkortet

Ringsted Kommune inviterer til høring om ny naturparkplan, der skal fremme natur og kulturhistorie.

Gyrstinge og Haraldsted Sø er en vigtig del af den kommende naturpark i Ringsted Kommune.

Gyrstinge og Haraldsted Sø er en vigtig del af den kommende naturpark i Ringsted Kommune.

Foto: Jens Wollesen

Nu er der nyt om en kommende naturpark i Ringsted Kommune.

Ringsted Kommunes Klima- og Miljøudvalg samt Plan- og Boligudvalg godkendte i juni et forslag til en Naturparkplan for Naturpark Ringsted. Nu kan borgere og interessenter involvere sig, og Klaus Hansen, borgmester i Ringsted Kommune (V), ser frem til høringen:

- Naturparken er en chance for at sætte Ringsted på Danmarkskortet og gøre det endnu mere attraktivt at bo og bosætte sig her. Men det er afgørende, at udviklingen af en ny naturpark sker med respekt for både naturen og de mennesker, der ejer og bor i området, så jeg opfordrer alle interesserede til at deltage i høringen, siger Klaus Hansen til Ringsted Kommunes hjemmeside.

Det er frivilligt at deltage i naturparken, og lodsejerne har mulighed for at melde sig ud af naturparken både under høringen, men også efterfølgende efter vedtagelsen af kommuneplanstillægget.

Læs også

Forhøring

Udkastet har allerede været i for-høring hos de otte største lodsejere i området, som bakker op om planen, og at der nu kommer en offentlig høring. 

Naturparkens formål er at beskytte og forbedre naturen, fremhæve det særlige landskab og formidle områdets rige kulturhistorie til både borgere, tilflyttere og besøgende.

Planen om Ringsted Naturpark omfatter et større naturområde med Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø centralt placeret i landskabet. Naturparken strækker sig på tværs af kommunen og inkluderer søer, vandløb, moser, enge, overdrev og store skovområder.

Målet med naturparkplanen er at få Naturpark Ringsted godkendt som én af de Danske Naturparker. Planen beskriver i overordnede træk de kommende fem års arbejde med at forbedre naturen og skabe gode rammer for natur- og kulturoplevelser.

Borgermøde

  • I forbindelse med høringen inviteres alle interesserede til borgermøde i Gyrstinge Landsbyhus, Gyrstinge Bygade 36, 4100 Ringsted den 11. september 2024 fra kl. 17.00 til 19.30. 
  • På mødet vil planerne for den nye naturpark blive præsenteret. 
  • Der vil være mulighed for at drøfte både naturparkplanen og udkastet til kommuneplantillæggets afgrænsning af naturparken med blandt andet politikere, naturparkudvalget og administrationen.
Kilde: Ringsted Kommune

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...