Borgernem borgerservice skal i centrum

SF har et forslag til, hvordan man kan indrette borgernem borgerservice i Kulutrhus Trommen

SF har et forslag til, hvordan man kan indrette borgernem borgerservice i Kulutrhus Trommen

Foto: Privat

Med et rådhus placeret noget uden for bymidten vil det ifølge os i SF være en god kommunal service at få placeret vores Borgerservice i byens centrum.

Kommunalbestyrelsen har fået fremlagt fire forslag til placeringer i Trommens bygning: I foyeren, i caféen, i biblioteket med ny indgang fra siden, eller oppe på 1. salen. 

Super, at vi nu er et skridt tættere på, at det kan lykkes.

Placeringen i biblioteket er klart at foretrække, men den nye indgang vil fordyre projektet unødigt.

Vi i SF mener derimod, at den bedste og mest oplagte placering kan ske med indgang fra svingdøren mod gågaden.

Læs også

Vores forslag er at benytte arealet lige til højre for indgangspartiet til Trommen med passage ind til bibliotekets læsehjørne. 

Det nye Borgerservice-areal kan afskærmes relativt simpelt fra de øvrige biblioteksformål.

Vi og borgerne skatter den lige adgang til verdens nyheder højt, men i den gode sags tjeneste kan det flyttes et andet, roligt sted hen i bibliotekets store rum, gerne suppleret med muligheden for at sidde i foyer eller café-området ved bord eller blød stol.

Vi i Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget har netop gjort det muligt at kunne benytte café-hjørnet til arrangementer og events, og vi anbefaler, at der foruden en tilbagekomst af den lave scene bliver skabt den behageligt loungestemning fremfor det kolde kantinelook, der lige nu præger om området.

Læs også

Denne enkle og nemme adgang til borgerservice (uden at borgere er tvunget til trapper eller elevator) kan derved være 'Borgernem Borgerservice' uden at koste en masse unødige anlægskroner og uden at kollidere nævneværdigt med bibliotekets aktiviteter eller andre nuværende eller kommende kulturaktiviteter.

Hvad, Borgerservice skal kunne betjene med, må nærmere afklares. Pas, kørekort og hjælp til at klare digitale tjenester synes oplagt, men rådhusets personale kan sikkert nærmere afgrænse den relevante opgave. 

Det er naturligvis også vigtigt, at de medarbejdere, som skal bemande Borgerservice, får supplerende opgaver, så deres tid udnyttes hensigtsmæssigt.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...