Tak for dit indlæg, Poul. Jeg skriver dette modargument for at fremhæve alvorlige bekymringer og mangler i det nuværende forslag om at implementere helårsgræsning med kvæg i Egelundsparken. Jeg er dog uenig i flere af dine vurderinger.
Den rapport, der ofte citeres, er Care4Nature fra 2021, som gennemgår Albertslund Kommunes §3-områder. For Egelundsparken repræsenterer de farvede områder cirka 2,7 procent af parkens samlede areal på 75 hektar.
I rapporten anbefales højere afgræsning i de allerede indhegnede områder, mens engområdet udenfor indhegningen foreslås at blive plejet med høslæt, som beskrevet i afsnit 6.6.
Der er imidlertid intet i rapporten, der omhandler de øvrige 72 hektar skov og engområder. Denne mangel på specifikke anbefalinger for Egelundsparken indikerer, at der ikke er et grundlag for at udvide brugen af kvægafgræsning til hele området. Dette bør vejlede os til at søge mere velunderbyggede og sikre metoder som høslæt.
EGE-Gruppen mener, at al fremtidig natur opretning af Albertslunds skov- og engarealer bør ske på et langt bedre dokumenteret grundlag hvor hver enkelt bevaringsværdig mosaik af biotoper belyses som i den §3 rapport der er udarbejdet for det begrænsede areal i ådalen omkring åen.
Rapporten er fint dækkende for dette vådområde men dækker desværre ikke tøregne og skovarealer. Samlet dækker rapporten som vi har nævnt, kun 2,7 procent af Egelundsparkens samlede areal og kan derfor på ingen måde være et seriøst bud på den samlede naturtilstand i Egelundsparken.
Du nævner, at høslæt er bedre end ingenting, men det står i modsætning til rapporten fra Aarhus Universitet, Analyse af behovet for græsning og høslæt på beskyttede naturarealer, som anbefaler brug af høslæt i over 70 procent af §3-engområderne i Danmark. Høslæt er dermed en anerkendt og effektiv metode til at forbedre biodiversiteten.
Det er korrekt, at høslæt ikke kan anvendes i skovene i Egelundsparken, som udgør ca. 20 hektar. Her bør andre metoder overvejes, men vi mener, at skovene bør efterlades som urørt skov, som anbefalet af Naturstyrelsen.
Da Albertslund Kommune endnu ikke har gennemført dokumenterede undersøgelser af skovenes biodiversitet, bør sådanne undersøgelser udføres, før yderligere indgreb i skovarealet foretages.
Der er allerede blevet udført veteranisering og udtynding af to skovarealer for at øge biodiversiteten, og resultaterne af disse tiltag bør afventes, før yderligere tiltag besluttes. Vi mener ikke, at der er behov for at indføre mere klimabelastende kvæg som et naturplejeværktøj i Egelundsparken.
Høslæt har vist sig at være en effektiv metode til at bevare biodiversiteten, samtidig med at det understøtter parkens rekreative værdi. Det er en mindre indgribende metode, der tillader fortsat adgang til rekreative aktiviteter uden risiko for besøgende.
Kvægafgræsning er væsentligt dyrere end høslæt, med årlige omkostninger, der overstiger de mere budgetvenlige alternativer. I en tid, hvor kommunale ressourcer er under pres, bør vi prioritere økonomisk effektive løsninger, der samtidig opfylder miljømæssige og samfundsmæssige mål.
Endelig introducerer kvægafgræsning en potentiel risiko for parkens besøgende, især børn og ældre, og begrænser den frie adgang til rekreative aktiviteter, hvilket strider imod parkens oprindelige formål som et åbent rekreativt område.
Vi er enige i, at der har manglet en åben og inkluderende proces i udviklingen af dette forslag. Det er essentielt, at alle berørte parter, herunder lokale beboere og brugere af parken, inddrages fuldt ud i processen for at sikre bred accept og støtte til beslutningerne.
Jeg opfordrer kommunalbestyrelsen til at genoverveje anvendelsen af kvægafgræsning og i stedet fokusere på at udvide brugen af høslæt i Egelundsparken, så adgangen til det rekreative område kan bevares nu og i fremtiden.