Helsingør er en helt almindelig kommune, hvor flertallet af borgerne stadig er helt almindelige lønmodtagere. Men det bliver en gang imellem glemt. Særligt, når vi ser på udviklingen af byen, hvor den siddende konservative borgmester virker mere optaget af at sikre bolig- og byudvikling til fordel for de velhavende. Sommariva er et godt eksempel.
En myte man ofte støder på, når talen kommer til udviklingen af Helsingør er, at kommunen er på vej til at blive en kommune for formuende pensionister og pendlere fra øverste middelklasse og op. At boligpriserne slår rekord år for år, og at kommunen minder mere om Gentofte.
At Helsingør har haft et borgerligt styre siden 1994 understøtter nok den fortælling – og det er også den udvikling det borgerlige flertal i Helsingør har arbejdet for.
Boligpriserne er eksploderet i Helsingør, og skattegrundlaget – og dermed kommunens skatteindtægter steget. De rigeste i Helsingør bliver rigere, og kan købe større huse.
I de nyeste tal fra Danmarks Statistik er der fra 2011 til 2022 kommet lidt over 2000 nye skattepligtige borgere i kommunen. Og den skattepligtige indkomst for borgerne i Helsingør er steget fra 11,8 mia. til næsten 16 mia. kroner i 2022.
Udviklingen i Helsingør går altså umiddelbart kun en vej. Og det er op. Men vi glemmer den anden del af historien. Den del af borgerne i byen som stadig udgør det store flertal. De ufaglærte, industriarbejderne, håndværkere og arbejdsmænd- og kvinder i byggeriet. Og ikke mindst de mange offentligt ansatte med korte og mellemlange uddannelser i omsorg-, sundhed og undervisningsfagene.
Hvem er helsingoranerne egentlig? Hver fjerde fuldtidsarbejdende lønmodtager er beskæftiget inden for industri, bygge og anlæg, hotel, restauration og rengøring. Og det er faktisk flere end det var for 15 år siden. 14 procent af borgerne i Helsingør er uddannet som pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske, SOSU-assistent og pædagogisk assistent og lign. Velfærdsarbejderne er der også kommer flere af de sidste 15 år.
Kigger man på uddannelsesniveauet i Helsingør matcher byen fuldstændig landsgennemsnittet. Faktisk er der lidt færre med lang videregående uddannelse end gennemsnittet.
Det gennemsnitlige indkomstniveau for borgerne i Helsingør minder stadig mere om landsgennemsnittet end resten af Nordsjælland, der er stukket helt af fra resten af Danmark. Men antallet af meget velhavende familier i kommunen er steget markant de sidste 15 år fra 322 til 1913. Og det er vel at mærke velhavende familier, som har en disponibel indkomst på over en million kroner om året – efter skat. Det er jo godt for dem – og for de kommunale budgetter med større skatteindtægter. Men det er med til at presse boligpriserne og gøre det dyrere for almindelige borgere at købe et hus.
Helsingør er til stadighed en helt almindelig kommune, hvor flertallet af borgerne stadig er helt almindelige lønmodtagere. Men det faktum bliver en gang imellem glemt. Særligt, når vi ser på udviklingen af byen, hvor skiftende flertal i byrådet virker mere optaget af at sikre bolig- og byudvikling til fordel for de rigeste – fremfor at arbejde på at forbedre forholdene for folk som de er flest. Det afspejles f.eks. i Sommariva-byggeriet, hvor der er lagt op til dyre ejer- og lejeboliger – ikke boliger som en almindelig lønmodtager kan betale.
Med den udvikling, som et borgerligt flertal med Benedikte Kiær i spidsen har lagt sig fast på, bliver det sværere og sværere for helt almindelige lønmodtagere og unge, at etablere sig på boligmarkedet.
Vi har brug for en ny boligpolitik i Helsingør, som tilgodeser de mange fremfor for de få. Det skal ikke kun være højindkomstgruppen, der kan få en rimelig bolig.
Vi har ikke brug for flere højtflyvende projekter som f.eks. det nye stadion og senest byggeplaner for Sommariva-grunden, som mange helst var fri for. Vi har brug for flere almene boliger, ældreboliger og andelsboliger.