Det er ikke første gang, at festivalens succes påvirker Lystanlægget. Eksempelvis var kritikken højlydt, da festivalen i 2017 inddrog boldbaner til campingområder, eller da festivalen sidste år fældede og genplacerede et mindetræ for 2. verdenskrig, der stod i vejen for festivalens største scene.
Buske og underskov ryddet - lystanlæg bærer prisen for festivalsucces
Dengang mente modstandere, at festivalen skulle tage hensyn til og indrette sig efter det eksisterende anlæg. Fortalere mente, at festivalen var så stort et stort aktiv for Ringsted By, at den skulle have lov at udvide. Fortalerne vandt begge gange, også da festivalen i år fik lov til at gøre plads til en ny Alpehytte.
Politikere spiste og drak gratis på festivals regning: - Et kæmpe problem, siger professor
Alpehytten var del af et større idekatalog, hvor festivalen sidste år kom med ønsker, der kunne bidrage til øget vækst og en bedre festivaloplevelse. Ideerne blev drøftet, og flere ønsker opfyldt. Herunder at der måtte gøres plads til Alpehytten, selv om dele af Lystanlæggets bevoksninger er fredet.
Genmæle overfor festivalen: - I tager ikke hensyn
Lystanlægget har været fredet siden 1981, og i fredningsbestemmelserne fremgår, at træbevoksninger og buskpartier skal bevares. Festivalen har dog fået dispensationer ad flere omgange til at udvide, og den har de seneste år spredt sig ind i de fredede bevoksninger, hvor buske er fældet og træer beskåret.
Hvad må man, og hvad må man ikke i et fredet område som Lystanlægget?
- Det er i Lystanlæggets ånd at muliggøre forlystelse for ’borgerskabet’ – eller byens borgere. Anlægget skal blot ikke ændre karakter, så benyttelsen strider mod fredningens bestemmelser, siger centerchef for kommunens vej og park Rune Munch Christensen til Sjællandske Nyheder.
Festivalboss ville være fint tilfreds, hvis 2024 blev den sidste
Det er i Lystanlæggets ånd at muliggøre forlystelse for ’borgerskabet’ – eller byens borgere. Anlægget skal blot ikke ændre karakter, så benyttelsen strider mod fredningens bestemmelser.
Rune Munch Christensen, centerchef for kommunens vej og park afdeling
- Der skal være en balance mellem benyttelse og beskyttelse. Det er noget vi som kommune er meget opmærksomme på, og som vi også er i løbende dialog med Festivalen om.
Vej og Park giver tilladelse, når festivalen vil benytte anlægget, og de står også for afleveringstilsyn, når festivalen efter tre dages fest med deltagelse af tusindvis af festglade mennesker skal rydde op igen.
Det betyder, at affald skal være ryddet op, øltelte nedpakket, at tonsvis af udlagt flis skal være fjernet, og at parken skal være brugbar og ren igen. Afleveringen af arealet foregår i dag, torsdag.
- I udgangspunktet er det festivalens ansvar at levere anlægget tilbage i den stand som de overtog den i. Brækkede smågrene vil vi ikke reagere på men større ting, vil vi gå ind i, siger Rune Munch Christensen.