Gratis entre, tre-retters middag med laks, oksemørbrad, islagkage og fri bar. Det var, hvad der ventede 10 ud af byrådets 21 medlemmer samt en række kommunale direktører og chefer efter en rundvisning om torsdagen under årets Ringsted Festival. Selvom byrådet fik lov til at deltage af administrationen, vækker festivalens gæstebud stor undren fra en af landets førende professorer i forvaltningsret.
Politikere spiste og drak gratis på festivals regning: - Et kæmpe problem, siger professor
10 ud af 21 byrådsmedlemmer i Ringsted nød en tre-retters middag og fri bar på den udsolgte Ringsted Festival. Nu rejses der spørgsmål om habilitet og god forvaltningsskik.