"Vores samvittighed kan ikke mere, og vores kroppe kan heller ikke meget længere. Nok er nok!" Sådan siger en medarbejder i hjemmeplejen i Odsherred efter en mareridtsagtig sommer. 

"Dagligt mangler der mellem fem og ti medarbejdere, og det er ikke muligt at rekruttere hjælp. Det betyder, at mange kørelister skal deles ud på få medarbejdere, og vigtige besøg aflyses, fx hjælp til personlig hygiejne, bad, kompressionsstrømper, opvask mm" skriver fem tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i et brev til politikere og ledelse.

Læs også

• Siden hun var seks år gammel har Nicole drømt om at blive sosu'er
• John kritiserede hjemmeplejen - men i konens sidste tid var det helt anderledes

I brevet beskriver de en hverdag, der gør både deres liv og borgernes liv til et helvede. De beretter om borgere, der ikke kommer i bad i flere uger, får svamp og sår, der ikke registreres eller behandles, og vigtig medicin, der ikke bliver givet.

“Vi bryder grædende sammen på jobbet, fordi presset er for stort. Vi må dagligt fortælle borgerne, at de ikke får det, de har krav på. Vi tilsidesætter familieliv, som egentlig burde komme i første række. Vi tager ekstravagter, dobbeltvagter, møder før tid og bliver længere, bare for at nå de livsnødvendige ydelser til borgerne. Vi oplever flere sygemeldinger, fordi presset er for stort,” skriver medarbejderne, som oplever personalemangel hver eneste dag.

Brevet, som er fra medarbejderne i hjemmeplejens distrikt Syd, blev sendt den 23. juli, men problemet eksisterer stadig og er lige så slemt i både Nord og Midt. Så sent som fredag var 30 procent af medarbejderne i distrikt Midt fraværende. Og situationen ser ikke ud til at kunne bedres lige foreløbig, selvom det lød sådan, da Rasmus Gormsen Hansen, Centerchef for Omsorg og Sundhed, Odsherred Kommune, skrev ud til alle brugerne af hjemmeplejen og varslede aflysninger af besøg. 

"Aflyste besøg kan være rengøring, hårpleje/barbering mm., men du vil ikke opleve, at livsnødvendige opgaver/basale behov, som mad og drikke, medicin, toiletbesøg, samt de vigtigste sygeplejeopgaver, bliver aflyst – de vil blive prioriteret og udført. Vi forventer, at den nuværende situation bedres om nogle uger og takker for forståelsen," skrev han.

Ingen bedring i sigte

Men her næsten en måned efter, det brev blev sendt ud, er der intet, der tyder på, at forholdene har ændret sig til det bedre.

"Borgere og deres pårørende er meget frustrerende over situationen. Dette resulterer i afmagt, frustration, gråd, vrede og usikkerhed generelt, men særligt hos psykiske udfordrede borger, hvor rammer og tryghed er essensen for en tryg hverdag. Udover at det påvirker borgerne, påvirker det selvsagt i særlig grad os medarbejdere i hjemmeplejen, særligt da det er os, der dagligt skal se borgerne i øjnene velvidende, at de trods vores bestræbelser for at få enderne til at nå sammen, kun modtager et minimum af de ydelser, de har krav på. Det giver, skuffede borgerne, der øger brugen af nødkald, samt antallet af telefonopkald fra borgere og pårørende. Vi har et ønske om, at gøre vores arbejde bedst muligt, sikre borgerne deres ydelser og give dem en god hverdag. Men dette er ikke muligt, og vi påvirkes psykisk af dette gang på gang", lyder det fra hjemmeplejen, der ser, at situationen kun bliver værre, fordi medarbejderne bliver syge, afløserne flygter og tonen bliver for hård.

- Det bliver kun værre

Formanden for social- ældre og psykiatriudvalget, løsgænger Maria Liv Holck, erkender, at brevet fra medarbejderne beskriver, de udfordringer, der er. Og hun har ingen løsning på problemerne her og nu.

- Der mangler stadig at blive fastansat medarbejdere rundt omkring, og der er store udfordringer med at finde vikarer. De mange sygemeldinger gør det kun værre, siger hun.

Hendes forslag er, at flere borgere skal bruge sygeplejeklinikkerne, så den udekørende hjemmepleje får lettet noget af presset. Men hun erkender også, at det er administrationen, der ikke er lykkedes med at få det til at ske i tilstrækkelig grad.

- Der er en masse sygeplejersker, der ikke er ordentlig orienteret om de her klinikker, så de får ikke henvist de borgere, der skal henvises. Der er noget, der ikke når ud i yderste led. Hvis vi skal hjælpe os selv, SKAL vi have de klinikker til at tage mere, siger hun.

At der har været lavet helt utrolig dårlig vagtplanlægning hen over sommerferien er hun også godt klar over, er en del af problemet. Det skal der evalueres på, når hverdagen rammer, og så har udvalgsformanden en sidste ting, hun peger på.

- Samtidig bliver jeg bare også nødt til at sige, at 30 procent sygefravær er uacceptabelt. Det er jo voldsomt, siger hun.

- Men hvis folk er syge, hvad skal de gøre ved det?

- Nu regner jeg med, at hvis man er syg, så er man syg. Men hvis det handler om arbejdsvilkår, man ikke kan se sig selv i, så forventer jeg, at man tager et ansvar på sig og tager fat i sin teamleder og får fundet ud af, hvordan man gør tingene bedre og får de kørelister til at fungere, siger Maria Liv Holck.

-Men kan man justere sig ud af problemet, hvis der ikke er hænder nok?

- Ja hvis man kan aflaste nogle af opgaverne og fjerne dem - lægge dem over i klinikkerne, siger hun men erkender, at der ikke er noget quick fix på forholdene i den hårdt pressede hjemmepleje.

- Det her bliver kun værre. 25 procent af vores plejepersonale går på pension indenfor de næste fem år. Vi er nødt til at omstrukturere og gentænke hele området. Det vil betyde noget for serviceniveauet - det kommer det til. Jeg ville ønske, jeg kunne trylle det her problem væk, men det kan jeg ikke. Klinikkerne er en del af en langsigtet løsning, og så skal vi have arbejdet med hele kulturen og mentaliteten. 

- Er det så ordnet til næste sommer, så man ikke havner i det samme problem igen?

- Jeg ville ønske, jeg kunne give en garanti. Men det kan jeg  ikke, siger Maria Liv Holck.