Over 200 børn fik muligheden for at prøve kræfter med padel, svømning, fodbold, dans, kreativiteter og et podcastværksted, som også var årets nye aktivitet på gratis FerieCamp.
Her fik nogle af deltagerne mulighed for interviewe hinanden, andre instruktører og Hillerød Kommunes borgermester, Kirsten Jensen. I løbet af ugen blev der også afholdt en lydsafari. De unge fik hjælp af podcaster Adele Larsen, der står bag podcasten Hyperfokus.
Efter alle lydklippene blev klippet sammen til et podcastafsnit om årets FerieCamp, blev den præsenteret for alle på den sidste dag.
Podcast-teamet, der ikke kendte hinanden på forhånd, lærte at interviewe både en-til-en og i grupper, bruge åbne og lukkede spørgsmål, skabe kreative lyde, idégenerere, være værter og samarbejde på tværs af køn, alder og etnicitet.
Podcastafsnittet kan høres på Spotify ved at søge efter FerieCamp Podcast.
Hillerød Fodbolds 1. divisionshold og Hjem-IS kiggede forbi på den sidste dag med fodboldbilletter og is til de deltagende børn.
Gratis FerieCamp blev afholdt den 22.-25. juli hos Hillerød Tennis & Padel Klub i samarbejde med Hillerød Karate Do Kai, Royal Stage Hillerød, Mødrehjælpen Hillerød, Børnehuset Buen, Brohuset Østervang, Frivilligcenter Hillerøds Ukraine netværk, Hillerød kommune og DGI Nordsjælland.
Læs også
- FerieCamp forener og fornøjer i de lange sommerferieuger
- 250 børn på feriecamp i Hillerød: - Det er fantastisk at se glæden og fællesskabet
- Gratis feriecamp på Hillerød Stadion
- Over 200 børn deltog i feriecamp på Hillerød Stadion

