250 børn på feriecamp i Hillerød: - Det er fantastisk at se glæden og fællesskabet

Hillerød Fodbolds maskot Kong Teddy lagde selvfølgelig også vejen forbi feriecampen. Foto: Peter Bennett

Hillerød Fodbolds maskot Kong Teddy lagde selvfølgelig også vejen forbi feriecampen. Foto: Peter Bennett

Hillerød Fodbold havde i sidste uge arrangeret en feriecamp med deltagelse af næsten 250 børn, der i løbet af de fire dage, campen varede, hyggede sig med forskellige aktiviteter.

- Det var fantastisk at se glæden og fællesskabet mellem børn fra Børnehuset Buen, ukrainske flygtninge og andre børn fra kommunen, som ikke kom på decideret en sommerferie i år, fortæller Peter Bennett fra Hillerød Fodbold, der for fjerde år i træk stod bag feriecampen på Hillerød Stadion.

Børnene kunne som de tidligere år vælge mellem forskellige aktiviteter. De kunne blandt andet prøve at ride og være sammen med dyrene på HFO Ødammen, spille forskellige boldspil på Hillerød Stadion eller deltage i outdoor-aktiviteter.

Se flere billeder fra feriecampen i billedgalleriet nederst i artiklen...

Kong Teddy kom forbi

Som noget nyt i år var der indgået samarbejdsaftaler med Frederiksborg Slot, Hillerød Tennis & Padel Klub og Hillerød Gilderne.

- Vi fik en rundvisning i børnehøjde på slottet, fik tennisundervisning og brugte en hel dag i naturområdet ved Dragehytten bag Hillerød Stadion. Og så gjorde divisionsholdets maskot Kong Teddy stor lykke, da han lagde vejen forbi den sidste campdag, hvor Mødrehjælpen Hillerød havde sponseret at Hjem Is kom forbi, og bød på gratis is til børnene, siger Peter Bennett.

“En stor succes”

Formålet med feriecampen er at give børn af økonomisk trængte forældre og voksne flygtninge og asylansøgere en god sommerferieoplevelse.

Og det er lykkedes igen i år, mener Peter Bennett.

Feriecampen på Hillerød Stadion arrangeres af Hillerød Fodbold i samarbejde med HFO Ødammen, Mødrehjælpen Hillerød og Børnehuset Buen.

Initiativet støttes af Hillerød Kommunes Bevæg Dig For Livet-pulje og puljen til ambitioner for bæredygtig sundhed og trivsel, Dansk Flygtningehjælps Fritidspulje, Broen Hillerød, DGI Nordsjælland og Netto Frederiksværksgade.

mw

Det var fantastisk at se glæden og fællesskabet mellem børn fra Børnehuset Buen, ukrainske flygtninge og andre børn fra kommunen, som ikke kom på decideret en sommerferie i år.

Peer Bennett, Hillerød Fodbold

På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig. Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på hillerod@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.

Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk

Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...