Artiklen blev udgivet den 14. juni 2023. Nu genudgives artiklen, så du kan læse eller genlæse den. Det gør vi på baggrund af gårsdagens nyhed om, at Ørsted, Equinor og Nordsøfonden skal undersøge muligheden for at lagre CO2 i Kalundborg-området.

- Vi starter med at brænde bæredygtig biomasse af på værket, hvor dampen blandt andet leveres til Novo Nordisk og Novozymes, mens den resterende varme fra produktionen bruges til fjernvarme i husholdninger og virksomhederne i Kalundborg. Men den røg, der genereres i produktionen, indeholder cirka 15 procent biogen CO2 (organisk materiale som træ, der har optaget CO2 fra atmosfæren, red.). Og det er den, som vi skal have indfanget, siger Peter Kofod Kristensen, bæredygtighedschef i Ørsteds Bioenergiforretning.

Når røgen farer op gennem skorstenene, så skal den filtreres for en række partikler, inden CO2’en skal bades - i alkohol, fortæller Peter Kofod Kristensen:

- Måden vi fanger CO2’en på er ved at tage røgen, der stiger op fra skorstenene i forbindelse med afbrændingen af biomassen, her får vi filtreret partiklerne fra fyringen fra gennem et filter. Derefter får røgen et brusebad med såkaldte aminer, der er en alkohol, siger han og uddyber:

- Brusebadet har den funktion, at CO2’en blander sig med aminerne, men uden at gå i kemisk forbindelse med alkoholen. Men CO2’en bevæger sig fra luft og over i de her aminer.

Når CO2’en vandrer fra luften og over i aminerne, så er gassen sat skakmat uden de store flugtmuligheder:

- CO2’en bliver dermed indfanget, og ligger nu i den her alkoholopløsning, siger Peter Kofod Kristensen.

2,5 km under havbunden

Når CO2’en er ligger i alkoholopløsningen, er det vigtigt efterfølgende at få frigivet CO2’en igen.

- CO2’en skal vi efterfølgende have frigivet igen. Det gør vi ved at varme aminopløsningen op. Når opløsningen varmes op, frigives CO2’en igen. Men i stedet for at have 15 procent CO2, som var udgangspunktet, står vi nu med noget, der er tættere på 100 procent CO2. Aminerne, der nu ikke er forbundet med CO2’en pumpes tilbage, og tager en ny tur rundt om røgen fra skorstenen, fortæller han.

Den frigivne CO2 skal så gøres transportbar ved at blive nedkølet komprimeret, så den bliver til væske.

Den opfangede CO2 fra både Asnæs- og Avedøreværket skal transporteres af specialbyggede tankskibe til Bergen og pumpes ned i den norske del af Nordsøen.

- Når CO2’en er kommet på væskeform, så skal vi have den opmagasineret midlertidigt på et mellemlager, mens vi afventer et specialbygget tankskib fra Norge, siger Peter Kofod Kristensen.

- Når skibet ankommer, bliver CO2’en pumpet over på skibet, som efterfølgende sejler CO2’en op til Norge, hvor den pumpes 2,5 kilometer ned under havbunden, siger han videre.

Som en danskvand

I undergrunden siver CO2 ind i nogle hulrum, hvor CO2’en kapsles inde af jordlag, som CO2’en ikke kan komme fri af.

- I de geologiske lag er der saltvand i undergrunden – det vil sige under selve havbunden. Det er i det saltvand, hvor CO2’en bliver opløst. Lidt på samme måde som når CO2 opløses i en danskvand: Der er CO2’en inde i væsken uden at være kemisk forbundet, siger han.

Med tiden vil CO2’en gå i forbindelse med de sten, der er i undergrunden og lægge sig som lag i undergrunden - såkaldt aflejring:

- Over relativ lang tid vil der ske det, at CO2’en går i forbindelse med sandstenene i undergrunden, aflejrer og bliver til sten, siger Peter Kofod Kristensen.

Er der en risiko forbundet med geologisk at lagre CO2 i undergrunden?

- Der er tale om en meget sikker og nødvendig måde, hvorpå CO2 fjernes fra atmosfæren. De geologiske forhold, hvor lagring finder sted, er sikret. Men derudover bliver der konstant målt med sensorer og monitoreret på, at der ikke forekommer problemer i forhold til udsivning ved rørene eller lignende, siger han.

Når Ørsted igangsætter projektet, skal den indfangede CO2 fra Avedøreværket transporteres til Asnæsværket. 

Ørsted har derfor planer om at forbinde Københavnsområdet og Kalundborg med en tværgående rørledning, der skal gøre det muligt at involvere flere aktører.

- Næste skridt er at modne processen, så det bliver billigere, så også mindre aktører kan komme med ombord. Det skal gøres tilgængeligt for andre industrier. Der spiller den fremtidige tværgående rørledning fra Københavnsområdet ud til Asnæsværket en vigtig rolle, understreger Peter Kofod Kristensen.