Brøndby kiksede på sidste spilledag, og træneren har en klar besked til dem.

Lige som mændene skvattede Brøndbys kvinder på målstregen, og det gjorde ondt på de blå-gule.

Massiv skuffelse i Brøndby efter 1-1 hjemme mod FC Nordsjælland.

Massiv skuffelse i Brøndby efter 1-1 hjemme mod FC Nordsjælland.

Foto: Robert Hendel

Skuffelsen og smerten over en tabt dansk mesterskab på sidste spillerunde er noget, de kommer til at huske i Brøndby IF i sæsonen 2023/2024. For mændene tabte et mesterskab i sidste spillerunde, og samme skæbne led kvinderne, da det kun blev 1-1 hjemme mod FC Nordsjælland.

Her skulle cheftræner Per Nielsens mandskab bruge en sejr for at gå forbi netop FC Nordsjælland, men det lykkedes ikke, selv om man i de syv minutters overtid havde to kæmpechancer tæt på mål.

- Det er en kæmpe skuffelsen for pigerne og os alle sammen. De har spillet en fantastisk sæson, hvor de har været igennem så meget modgang på og uden for banen. Så det er fantastisk, at de overhovedet har haft muligheden for at spille denne her kamp. Det kommer jeg også til at sige til dem, siger cheftræner Per Nielsen kortfattet, inden han gik over til sit hold.

Læs også

Efter sølvmedaljerne var hængt om halsen, satte profilen Julie Tavlo lidt flere ord på kampen og oplevelsen.

- Jeg synes, vi er klart bedre end dem. Vi har vel fire-fem 100 procents chancer, vi skal score på. De har en halv, de scorer på. Så bedømt på chancer, skal vi vinde stort, skumlede hun og fortsatte:

- Det er også derfor, jeg er supertræt af det lige nu. Havde de været bedst, så var det sådan, det var. Men det synes jeg absolut ikke, de var. Vi skaber det, vi kan forvente i en topkamp. Scorer vi ikke på vores chancer, så er det svært at vinde.

De to klubber mødes allerede igen på onsdag, hvor det gælder pokalfinalen i Herning. Og den kamp har fået lidt ekstra betydning nu for Julie Tavlo og resten af holdet.

- Lige nu kan vi ikke bruge det til noget som helst. Men vi har en kamp mere om fire dage mod Nordsjælland, og der må vi kigge på de ting, vi gør rigtigt i forhold til at skabe chancerne. Vi kommer ikke til at brænde så mange chancer igen, siger hun.

Skuffelsen kunne nærmest skæres ud af luften i Brøndby.
Skuffelsen kunne nærmest skæres ud af luften i Brøndby. Foto: Robert Hendel

- Lige nu er det nok meget fint, at vi har den kamp lige om lidt. Vi kan viske tavlen ren og har muligheden for at vinde noget. Men i dag fylder det bare, at vi kunne have vundet mesterskabet.

Julie Tavlo understreger, at det ikke var kampen mod FCN, der kostede mesterskabet. Det har været tidligere på sæson, hvor et par små udfald har været kostbare.

- Vi har smidt det i nogle dumme kampe tidligere på sæsonen. Vi gik til vinterpause på førstepladsen, og det har vi sat over styr i slutspillet. Vi tabte til Thy på hjemmebane... Havde vi ikke gjort det... Men hvis-og-hvis... Vi skulle bare have scoret på vores chancer i dag, så havde vi stået med guld medaljerne, siger Julie Tavlo.
- Der er ikke andet for, end at vi må rejse os som hold, og så må vi tage til Herning med en tro på, at vi kan vinde den anden titel.

Brøndby sad på spillet og skabte også nogle store chancer i kampen, og Nanna Christiansen kunne have sendt Brøndby på drømmekurs, men brændte et tidlige straffespark på FC Nordsjællands Amanda Brunholt.

Siden bragte Winonah Heatley FC Nordsjælland foran, inden Brøndbys Hafrun Halldorsdottir udlignede kort efter til det, der endte med at blive slutresultatet 1-1.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...