Jubler over ny deltagerrekord i Hørsholmløbet

Hørsholmløbet 2024 blev igen en stor succes for arrangørerne, Hørsholm Rotary Klub.

Hørsholmløbet 2024 blev igen en stor succes for arrangørerne, Hørsholm Rotary Klub.

Foto: Presse

Arrangørerne af Hørsholmløbet - Hørsholm Rotary Klub - kan endnu engang juble. For årets løb med start og mål på Rungstedgaard betød en ny og imponerende deltagerrekord med 1.100 tilmeldte løbere.

- Sidste år havde vi rekord med cirka 600 tilmeldte, så det er en fremgang på 80 procent i år. Det er vi meget stolte af, siger Erik Fraas, der er med i projektgruppen bag Hørsholmløbet.

Han tilføjer, at de aktivt har arbejdet for at tiltrække flere deltagere - både fra Hørsholm og fra løbeklubber fra hovedstadsområdet, og indsatsen har nu båret frugt.

- Det var også tydeligt, at flere af medlemmerne i idrætsforeningerne og sportsklubberne var trukket i deres klubtrøjer og deltog for at støtte op om Hørsholmløbet og vise flaget for deres egen sportsforening. En opbakning, som vi i Hørsholmløbet virkelig værdsætter, lyder det fra Erik Fraas.

Hørsholmløbet byder efterhånden på en vifte af forskellige ruter, lige fra de nye gåruter på 10 og 16 km med gå-værterne Therese Jensen og Charlotte Stevnsborg fra Just Walk, og familie- og børneruten på 2 km til både 5 km, 10 km og halvmaraton-ruterne. Samtidig er det vigtigt for Hørsholm Rotary Klub at skabe rammer med plads til alle, god hygge og en dejlig oplevelse i naturen for en god sag.

Hørsholmløbet er tilbage igen til maj næste år.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...