Fem foreninger i Hørsholm-området har modtaget støtte fra Spar Nord Fonden. Sammen med 15 andre foreninger fra Helsingør og omegn får de en del af den samlede pulje på 200.000 kroner. Støtten er en del af fejringen af Spar Nords 200-års jubilæum.
I foråret annoncerede Spar Nord Fonden en ekstra pulje penge på syv millioner kroner til foreningslivet i forbindelse med bankens jubilæum. Det har resulteret i mange ansøgninger fra lokale foreninger i hele Danmark.
De fem modtagere fra Hørsholm-området er Hørsholm Badmintonklub, Kokkedal Idræts Klub/Hovedafdeling, Hørsholm Karate Klub, Rungstedspejderne og Hørsholm Bokseklub. Derudover modtager Børn, Musik & Leg - Nordsjælland også støtte. Der er 10.000 kroner til hver forening.
Spar Nord har en lang tradition for at støtte det lokale foreningsliv, og jubilæumspuljen har gjort det muligt at fremme endnu flere initiativer i lokalområderne. På denne måde fejrer Spar Nord deres jubilæum sammen med byens foreninger, skriver Spar Nord i en pressemeddelelse.