Ifølge Præstø Facaderåds årshjul skal der holdes fire møder om året, og på kommunens hjemmeside bliver referaterne lagt ud. Der er ét referat fra 2021, ét fra 2019 og ét fra 2017, mens der fra 2016 ligger tre referater, fra 2015 seks referater og fra 2014 otte referater.
Fra kommunens side anerkender arkitekt og byplanlægger Charlotte Tølbøl Henckel fra afdeling for Plan og Udvikling, at facaderådsarbejdet ikke er blevet prioriteret højt nok. Hun er tovholder på de tre købstæders facaderåd, og i december måtte hun aflyse facaderådsmødet i Præstø på grund af tidspres. Hun vedstår, at der bliver holdt få møder.
– Det er beklageligt, at det ikke har været godt nok. Det handler om ressourcemangel, men jeg tager det til mig. Vi skal have mere fokus på, at der er for lidt tid til facaderårdsarbejdet, erkender Charlotte Tølbøl Henckel.
Hun tilføjer, at der er afsat mere tid til marts måneds møde samt at hun netop er ved at lægge sidste hånd på et større arbejde omkring bymidtestrategier, så hun får mere tid til facaderådarbejdet.
– Jeg synes, at der i facaderådene sidder gode folk, der byder ind, og vi taler ikke kun om skilte men også om, hvilket udtryk vi ønsker i byerne. Men vi har også begrænset tid. Derfor er mange vigtige sager løbende blevet taget over mail. Vi kan ikke indkalde til møder, hver gang der er en sag, siger Charlotte Tølbøl Henckel.
Risikerer præcedens
Hun kan ikke nikke genkendende til, at facaderådsarbejdet er usagligt. Hver by kører det på sin måde – i Vordingborg mødes man ofte på stedet til en kort snak, og dem, der ikke kan deltage, give så deres besyv med på mail.
– Jeg ved efterhånden, hvad holdningen i facaderådene er, men jeg synes, at jeg prøver at få dem med, når det er relevant, siger hun.
Angående solcellesagen er hun glad for de henvendelser, kommunen får fra sine øjne og ører i marken. Men hun understreger samtidig, at facaderåderådene 'kun’ er høringspart. Kommunen har det sidste ord – og fagkompetencerne.
Solcellesagen er mere kompleks end som så, fordi der i kommunens bevarende lokalplaner typisk er enten et fuldstændigt forbud mod solceller eller et forbud mod solceller, der er synlige fra vejen. Det har man vedtaget for at tage hensyn til både bevaringsværdige bygninger og det samlede kulturmiljø i byerne.
Men det er i modstrid med det politiske ønske om grøn omstilling – især også i forbindelse med den nuværende energikrise, mener man i administrationen. Derfor blev sagen sendt videre til politisk behandling.
– Lokalplanen begrænser, at man kan opvarme sin bolig energirigtigt. Men det bevaringsværdige bør ikke veje tungere end det energipolitiske. Vi skal tænke over, at vi også har ansvaret for folks økonomi. Solcellesagen har ikke været i høring før nu, fordi de først skulle op politisk. Det er en svær sag, fordi den danner præcedens, forklarer Charlotte Tølbøl Henckel.
Ikke færdigbehandlet
Hun understreger, at sagen om Adelgade 61 ikke er færdigbehandlet endnu. Tirsdag modtog facaderådene i Præstø, Vordingborg og Stege en mail om en intern høring, hvor de skal forholde sig til et forslag om en ny praksis.
Her ønsker administrationen, at der fortsat føres en meget restriktiv regulering for bygninger med høj bevaringsværdi, mens der føres en mere lempelig praksis for ikke-bevaringsværdige bygninger, når det gælder etablering af solceller på tage.
Hvis der gives dispensation, kan det være med krav om maksimal glansværdi på solcellerne, samt hvordan de placeres. Den midlertidige praksis skal evalueres i 2024.
Høringsfristen er 23. marts. Det vil sige, at de kan nå at drøfte sagen på næste facaderådsmøde i Præstø.
– Vi er nødt til at se på situationen, som verden ser ud nu. Derfor er politikerne også nødt til at komme på banen. Men det betyder ikke, at det er den endelige beslutning, fastslår Charlotte Tølbøl Henckel.
