Påske hos Galleri Ewald

Mød 15 kunstnere og kunsthåndværkere fra Kunstnetværket Møn Sydsjælland, når Galleri Ewald søndag 2. april klokken 11-13 har fernisering på sin påskeudstilling på Søndersognsvej 101 i Svensmarke ved Stege. Der bydes på et lille glas og lidt knas.

Kunstnetværket Møn Sydsjælland har i øjeblikket 65 aktive udøvende kunstnere – både amatører og professionelle. De kommer fra hele Sydsjælland og Møn og præsenterer malerier, skulpturer, tegninger, akvareller, smykker, fotografier, træ, glas, og designmøbler.

Udstillingen er åben hele påsken og frem til 15. april. Der er åbent dagligt klokken 11-17. Der er gratis adgang.

Mille