Hvad gør man, når man gerne vil have de unges øjne op for, hvad der gemmer sig af gode historier på museerne? Man laver en podcastserie – også selvom det måske ikke ligger lige til højrebenet for et historisk sted som Køng Museum.
En stribe podcasts ligger allerede klar på museets hjemmeside, og fire nye er på vej. Fra 1. februar kan høre om dengang, Annelise og Bent Bille sammen med Per Ole Schovsbo samlede museets store Jacquard-væv – ifølge Bent Bille ’verdens ældste computer’.
– Det er et par år siden, jeg har været her sidst. Det er spændende at stå og røre ved vævearbejdet. Teoretisk ved jeg, hvordan væven skal betjenes, og hvis jeg havde tid nok og øvede mig, kunne jeg nok godt lære at væve på den. Men museumsgenstande skal have lov at stå i fred, lød det fra Bent Bille, da han blev genforenet med Per Ole Schovsbo og væven på Køng Museum.
Lidt snyd
Da podcasten er lydoptagelser, kan man ikke se, hvor andægtigt han rører ved trenden. Men dengang i 1999 var det et knoklearbejde at sætte væven op, der krævede ekspertise. Derfor blev Bent Bille og hans nu afdøde hustru Annelise Bille hidkaldt fra Vestfyn – de tog campingvognen med og stillede den op på museets parkeringsplads. Godt en uge tog det at få væven på plads.
– Vi havde gjort alt det grove, pakket de mange forskellige dele ud og samlet vævens store ramme. Bent kom og tog sig af det fine vævelige. Der var tegninger med numre på, men det var et meget stort arbejde at samle vævens mange forskellige dele, forklarer Per Ole Schovsbo, der dengang var museumsleder i Køng.
Ingen væv uden hulkort, da det er dem, der bestemmer, hvordan mønstrene kommer til at se ud. De manglede – derfor tog Annelise Bille resolut en håndfuld kasserede hulkort med til Sydsjælland.
– Dem, der har forstand på mønstervævning, fnyser over de hulkort, min kone satte op dengang. De passer ingen steder, men op kom de, forklarer Bent Bille og uddyber, at hulkortene er forløbere for industrialderen og de computerstyrede væve, der bruges i dag.
Med livet som indsats
Køng Museum blev indviet i 1999 og fik i 2002 besøg af HM Dronning Margrethe, der siden har skænket en del af kongehusets duge, der er vævet på Køng Fabrik, til museet. Den store Jacquard-væv i Køng har siden 1999 været udlånt til museet af Den Gamle By i Aarhus, fordi ingen væv skal stå i kasser.
Det var bogbinder, skriftstøber og silkevæver Joseph Marie Jacquard fra Lyon i Frankrig, der opfandt en styreanordning til væve baseret på hulkort. Den byggede på en tidligere konstruktion med mønstertromle udtænkt af Jacques de Vaucanson .
Jacquard fik patenteret sin opfindelse i 1802, og maskinen var fuldt funktionsdygtig i 1808. Få år efter var mange tusinde jacquardmaskiner i gang i Frankrig og snart efter i hele Europa. Den nye type væv kunne betjenes af blot én person mod tidligere flere, den var hurtigere, kunne væve med langt større detaljerigdom, og så var den billigere i drift. Det fik andre silkevævere til at frygte for deres levebrød. De foranstaltede "maskinstorme" mod Jacquards maskiner og sågar et overfald på ham, så han en periode måtte flygte til England.
Mere fredeligt går det til i Køng. Der kan man se eller gense den store Jacquard-væv, når museet sæsonåbner palmesøndag 2. april.
