Mere forvirring om famøst skilt ved byggemarkeder

Trafik: Det har været uklart, hvem der ansvaret for et skilt i den forkerte side, men mysteriet er løst.

Det famøse skilt, som har været årsag til rod og frustration. Det forbliver foreløbig tildækket, indtil det bliver flyttet over i den rigtige side, højre side, og dermed færdselsretningen.

Vordingborg: Sjællandske kunne i sidste uge fortælle, at politiet droppede bøderne til de 13 bilister som kort før nytår kørte forbi et indkørsel forbudt-skilt ved Jysk i passagen mellem byggemarkedet og kollegaerne fra jem & fix i Vordingborg. Årsagen er, at skiltet står i venstre side, men færdselstavler skal generelt placeres i højre side af vejen i færdselsretningen jf. § 26 i Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning.