Gave skaber stor glæde i Dansk Folkehjælp

Julehjælp: En uventet donation til lokalafdelingen i Vordingborg letter arbejdet med at hjælpe små familier, der kæmper med økonomien op til jul.

Kasper Pedersen, indehaver af EDC i Vordingborg, overrækker donation på 50.000 kroner til Poul Ejner Jensen (th), formand for Dansk Folkehjælp, Vordingborg afdeling. Pressefoto

Vordingborg: Udsatte familier i Vordingborg-området, der har svært ved at få enderne til at mødes i julen, har fået en varm håndsrækning fra Poul Erik Bech-fonden. Fonden har doneret 450.000 kroner til Dansk Folkehjælps arbejde, og donationen skal deles mellem en håndfuld lokalafdelinger i landet. Vordingborg er blandt de udvalgte, og det glæder naturligvis lokalafdelingen i Vordingborgs formand, Poul Ejner Jensen.