Vordinghul. Den døde by, hvor der ikke sker noget, og hvor de unge keder sig. Man kender fortællingen. Den er blevet fortalt til hudløshed i årtier, men hvad kan der gøres for at komme den til livs?
Det spørgsmål forsøgte et række RUC-studerende at finde svar på, da de i sidste uge rykkede ud af auditorierne og tog på felttur i Vordingborg.
Nogle af de studerende havde særligt fokus på det at være ung i Vordingborg, og de tog mange metoder i brug for at dykke ned i de unges opfattelse af byen.
De har blandt andet observeret en stor elevrådssamling, som Ungeforum havde arrangeret, hvor der deltog omkring 60 unge. De har lavet et stort kort over de unges mest og mindst populære steder rundt om i byen. De har også været på besøg i 10. klasse og snakket med elever fra ZBC og gymnasiet.
Nederen steder
I mødet med de unge er det blevet meget tydeligt, at der er mange fordomme og negative holdninger om byen blandt de unge.
– Mange har oplevelsen af, at de unge keder sig. Der er en forestilling om, at Vordingborg er lidt en død by, lød det blandt andet, da de RUC-studerende i fredags præsenterede resultaterne af deres feltarbejde.
Deres undersøgelser har dog også vist, at de unge har en tendens til at overdrive i deres fordomme om byen. Blandt andet lød en af meldingerne, at halvdelen af byens butikker er lukkede. Her viste de studerendes optælling, at det langt fra passer. Ej heller er gaden proppet med brillebutikker, som også er en af fordommene.
De unge pegede på Kvickly, Normal og borgterrænet som nogle af deres yndlingssteder, mens Kvickly-søen overraskende nok blev nævnt som et nederen sted at være, ligesom også den lokale bowlinghal trak ned.
Campuscaféen, som kommunen ellers har lagt mange kræfter i at få gjort til et godt mødested for de unge, scorede heller ikke ret højt i vurderingen af byen. Her var der en generel holdning til, at stedet bør være mindre skole og mere mødested.
Genfortæller det dårlige
Kortlægningen blev foretaget i 10. klasse, og her noterede de studerende sig generelt en meget negativ holdning til byen. Der sker det, som man på fagsprog kalder en reproduktion af negative fortællinger.
Derfor var det også de studerendes helt klare anbefaling til kommunen og områdets skoler at sætte tidligt ind for at få vendt fortællingen om byen.
– I gymnasiet har alle allerede dannet sig et indtryk af, hvad Vordingborg er. Der skal skabes en kulturændring tidligere, lød det fra de studerende.
– Vi så det også i 10. klasse, hvor det nærmest handlede om, hvem der kunne være mest negativ, lød det videre i oplægget.
Bruges som idébank
De studerendes pointe er, at de unge gerne vil engageres, og at de har en masse idéer og ønsker til at forme bylivet.
Det er dog ikke nok bare at spørge de unge, hvad de gerne vil have, understregede de studerende. De kunne i deres snak med eleverne på gymnasiet og ZBC hurtigt konstatere, at kommunen har været god til at komme rundt og lytte til de unges ønsker, men det kan i sig selv være et problem, hvis der ikke kommer noget ud af det i sidste ende.
– De unge føler, at de bliver brugt som idébank, men at deres idéer ikke bliver taget seriøst, lød det i de RUC-studerendes oplæg.
Hvis man ikke finder en anden måde at håndtere de unges ønsker på, en anden proces, hvor de føler sig mere inddraget, så kan det i sidste ende lede til resignation hos de unge, og så har man næsten gjort mere skade end gavn, lød advarslen fra de RUC-studerende.
Alt for langsomme
Feltturen sker i et samarbejde med Vordingborg Kommune. Både citymanagerne og en række kommunale ansatte deltog i de studerendes fremlæggelse. Også enkelte private borgere havde fundet vej til Campus-caféen for at høre de studerendes idéer.
Byplanlægger Charlotte Tølbøl Henckel er en af dem, der har været med i kommunens tiltag for at inddrage de unge, og hun understreger, at de unges idéer skam bliver taget alvorligt.
– De er jo meget til stede i nuet, og så kan vores processer godt komme til at virke langsommelige, forklarede hun og tilføjede, at man desværre har set, at unge er nået at flytte fra byen, før de når at se resultatet af det arbejde, de har været med til.
– For eksempel er alle de unge, der var med til at starte Campuscaféen, jo langt væk nu, konstaterede hun.
Til gengæld er der andre gode eksempler fra arbejdet med at inddrage de unge i byens udvikling. Blandt andet i kunstprojekter på gavle rundt om i Algade og 3D-kunsten, der blev lavet sidste sommer.
