Bagerbranchen er udfordret for tiden. For få dage siden meldte GodtBrød ud, at de lukker alle bagerforretningerne på Sydsjælland, og nu har også Jacobsens Bageri i Nyråd måtte smidt håndklædet i ringen.
Sent mandag eftermiddag skrev bagermester Jens Jacobsen, at butikken med øjeblikkelig virkning lukker permanent.
– Den sidste tids udfordringer har skabt for store problemer, som i denne uge vil resultere i en konkurs, lyder forklaringen i bagermesterens Facebook-opslag.
– Vi takker for den støtte, vi har fået over årene, tilføjer han.