Digitalt bibliotek skal vække de læsesløve


					

»Ternet Ninja« blev revet ned fra hylderne, da eleverne fra Mern som de første på Kulsbjerg Skole blev introduceret til BookBites – en nyt digitalt skolebibliotek med flere end 10.000 bøger. Og der var nok til alle. Når biblioteket er digitalt, skal eleverne hverken stå på venteliste eller vente på, at der bliver råd til et klassesæt, for at få fingrene i de nyeste bøger.

– Det er fedt, at man kan læse på sin iPad. Den har man hele tiden ved hånden, siger 13-årige Lykke Rosenkilde fra 6.m og fremhæver, at man selv kan indstille lixtal, så man ikke får nederlag med bøger, der er for svære at læse.

Kulsbjerg Skole er en teknologibaseret skole. Derfor er der ifølge læsevejleder Nanna Begtrup Kristensen ikke budget til at indkøbe nye bøger. Til gengæld har man brugt en anseelig sum på pilotprojektet, hvor sproglig udvikling og læsning er i fokus. Det ligger i tiden, at børn zapper. Derfor er eleverne blevet læsesløve.

– Der findes andre digitale platforme, men har vi ikke kunnet tilbyde eleverne tilstrækkelig mange interessante bøger af tilstrækkelig god kvalitet. Da jeg mødte BookBites på en læringsfestival for nogle år siden, var de ikke ret store. Men siden har de udviklet sig. Derfor tog jeg kontakt til dem, forklarer Nanna Begtrup Kristensen.

Læs mere i Sjællandske tirsdag.