
Møn: Tro det eller ej. Folk kan sagtens finde vej ud på Ålebæk Strandvej 23 på Østmøn – trods det, at man dårligt kan orientere sig det sidste stykke vej på grund af høje snebunker. Her langt ude ligger "I den gamle stald", som man godt kan kalde for en blanding af en antikvitetsforretning og et loppemarked.
Værter i butikken er Susanne og Leif Hansen, som egentlig bor i Stege, men de råder altså over en tidligere staldbygning og kan tilbyde næsten hvadsomhelst.
Men hvor få man dog alle effekterne fra?
Susanne fortæller, at "Leif flyttede til Møn", og så fik han en del ting i overskud.
– Forældre og søskende har også fået noget til overs, når de har ryddet op, konstaterer Susanne. Og ved besøg på andre loppemarkeder købes der ting, som Susanne og Leif lige falder over.
– Tingene er for gode til at smide ud. Vi har en forkærlighed for, at der ikke smides for meget væk i vores samfund, understreger Susanne.