EU-lande vil bruge 500 milliarder på mere forsvar

De næste tre år vil EU-lande for alvor skrue op for investeringerne i forsvar. Det skal ske sammen, mener EU.

EU-lande vil bruge mere end 500 milliarder kroner på forsvar over de kommende tre år til 2025. Men en større del af investeringer bør sker i fællesskab, mener EU's udenrigschef, Josep Borrell (Arkivfoto).

EU-lande vil bruge mere end 500 milliarder kroner på forsvar over de kommende tre år til 2025. Men en større del af investeringer bør sker i fællesskab, mener EU's udenrigschef, Josep Borrell (Arkivfoto).

Mens de russiske missiler fortsætter med regne ned over byer i Ukraine, gør EU-landene klar til en enorm oprustning. De næste tre år frem til 2025 vil de 27 EU-lande samlet set bruge mere end 500 milliarder kroner på mere forsvar.

Det siger EU's udenrigschef, Josep Borrell, efter et møde for EU-landenes forsvarsministre tirsdag i Bruxelles.

– Fra nu indtil 2025 planlægger medlemslandene at bruge 70 milliarder euro på forsvar. Hvis det lykkes at gøre, hvad vi siger, så vil vi have lukket hullet efter flere års besparelser. Og vi vil sikre, at vi har væbnede styrker, der er klar til at møde vores udfordringer, siger Josep Borrell.

Han opfordrer til, at EU-landene nu for alvor skruer op for samarbejdet om de kommende indkøb af pansrende mandskabsvogne, satellitsystemer og andet militært udstyr.

– Det skal ske i samarbejde. Jeg insisterer på det.

– Når vi ser på investeringer i forsvarskapaciteter, så er det i dag kun 18 procent, der sker i koordination med andre EU-lande, siger Josep Borrell.

Han henviser til at en EU-opgørelse, som viser, at 18 procent af EU-landenes opbygning af forsvarskapaciteter sker i koordination med andre EU-lande. Til sammenligning er 52 procent af projekterne rene nationale beslutninger, mens 30 procent ikke er oplyst.

Ifølge Josep Borrell skal EU-landene op på at 35 procent af investeringerne sker i fællesskab. Det skal holde prisen nede og sikre bedre integration mellem EU-landenes forsvar.

– Vi skal gøre meget mere for at koordinere, siger Josep Borrell.

Mens pressemødet med Borrell var i gang, kom meddelelsen om, at mindst halvdelen af Ukraines hovedstad Kyiv er uden strøm. Det oplyste Kyivs borgmester efter en række nye, russiske angreb.

Angrebene er en understregning af, at krigen i Ukraine langt fra er slut. Og den har gjort indhug i EU-landenes forsvarslagre. Der er sendt militært udstyr for milliarder af kroner til Ukraine. Derfor skal lagrene nu fyldes op igen.

Her vil der være mange muligheder for at købe ind i fællesskab, mener Josep Borrell.

– Når vi er klar til at bruge mere, så skal vi bruge pengene bedre. Det gør vi ved at koordinere, så vi skaber en sand europæisk forsvarskapacitet, siger Borrell.

Han peger på, at tirsdagens møde var det første af de kommende årlige møder, hvor EU-landene vil gøre status i forhold til investeringerne og se fremad.

På mødet blev forsvarsministrene præsenteret for en liste med mere end 100 konkrete kategorier af militært udstyr, som ifølge EU's udenrigschef bør indkøbes i fællesskab.

Det gælder blandt andet anti-kampvogn-systemer, maritim overvågning, luftforsvarssystemer, satellitkommunikation og cyberforsvarssystemer.

Ved at gå sammen kan EU-landene undgå at havne i en intern konkurrence, hvor man kommer til at byde prisen op, siger Borrell.

/ritzau/