Den Blå Planet sejler videre trods høj søgang

Køb en vaskeægte hammerhaj for 148.000 kroner.

Sådan lød en af flere opsigtsvækkende annoncer i Den Blå Avis sidste sommer med Den Blå Planet som afsender.

Baggrunden var, at Den Blå Planet, Danmarks Akvarium på grund af lang coronanedlukning og deraf manglende indtjening var få måneder fra en konkurs, og derfor satte gang i en opsigtsvækkende kampagne for at skaffe opmærksomhed og sponsorer til akvariet. Ud over hammerhajen blev syv andre dyr “sat til salg”.

Missionen lykkedes. En stor folkeindsamling og virksomheder trådte til med sponsorater, fonde viste velvillighed, de oprindelige parter bag Den Blå Planet ydede en meget stor støtte og statens corona-kompensationspakker bidrog i væsentlig grad. Partierne bag finansloven ville også gerne være med til at redde attraktionen og de fik den på finansloven med et éngangsbeløb på 11,5 millioner kroner i 2022.

– Vi er en privat virksomhed, og lever primært af de gæster, der kommer ind ad døren. Vi har ikke noget stort offentligt tilskud, der kan lægge en bund i hele driften. Så jeg er glad for, at vi fik den bevilling, fortæller Jon Diderichsen, administrerende direktør for Den Blå Planet.

Et tæt forhold

Han glæder sig over den store velvilje, han mødte på sin vej mod redningen af Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.

– Vi opdagede, at rigtig mange har et tættere forhold til akvariet, end vi lige var klar over. Rigtig mange er vokset op med at komme på Danmarks Akvarium med skole, forældre og bedsteforældre. Så lige pludselig var der en stemning af, at det her sted, hvor man er kommet hele sit liv, skal man da også være med til at redde, siger han og fortsætter:

– Der var faktisk 11.000 mennesker, der var inde og give kontante bidrag og dermed sagde, at “det skal vi da bevare”. Det var en kæmpe hjælp for mig, da jeg gik til politikerne for at få staten til at hjælpe os, siger Jon Diderichsen.

Direktøren har indvilget i at vise OPLEV rundt på Den Blå Planet, mens vi taler dels om de udfordringer, landets største og flotteste akvarium stadig står over for, dels om de tiltag, der trods alt er blevet effektueret forhindringerne til trods.

For der er benspænd.

– På årsbasis har vi normalt 60 procent udenlandske turister. Men det har vi jo ikke haft meget længe. I sommerferien er der normalt 65 procent fra udlandet – hvor de sidste 35 procent er danskere. Det ser helt anderledes ud nu, hvor de oversøiske turister mangler fuldstændigt, siger Den Blå Planet-direktøren.

– De første par uger af denne sommerferie har vi haft nogenlunde samme gæstetal som sidste år. Men fordelingen er meget anderledes i år, hvor danskere, svenskere og nordmænd udgør 80 procent. Før coronakrisen var det 40 procent for de nationaliteter. Så der er vendt fuldstændigt op og ned på tingene, siger han.

Og som om det ikke var nok, har attraktionen i Kastrup, som så mange andre, også de høje el- og energipriser at slås med. Akvarierne kører selvsagt med konstante lys- og varmeforhold – uanset hvor mange gæster, der er på besøg. Den store oceantank, hvor der blandt andet er hajer og rokker, indeholder fire millioner liter vand, der skal have en konstant temperatur på 22 grader. Derudover er der hele renseprocessen, der virkelig også kræver sin strøm for at holde pumperne kørende. Faktisk kan de stigende elpriser betyde en ekstra-regning for Den Blå Planet på fem-seks millioner kroner i år, fortæller direktøren.

Sorte tal

Ærgrelserne til trods regner Jon Diderichsen alligevel med at komme ud af 2022 med plus på bundlinjen. Ovenikøbet efter et år, hvor nye tiltag har set dagens lys. Blandt andet kan man se særudstillingen “Havet for længe siden”, hvor man blandt andet kan se en figur af hvidhajens enorme forfader megalodon.

– Vores opgave er at formidle om alt omkring havet. Hvordan det var, hvordan det er og hvordan det bliver fremadrettet. De her er uddøde, og det er der andre arter, der også er i fare for, siger direktøren.

Der er siden genåbningen også åbnet for flere fodringsbassiner og flere interaktive sessioner, hvor akvariets ansatte fortæller om dyrene og lader publikum fodre nogle af fiskene. Det ser vi med egne øjne, da vi passerer bassinet med konæserokker, der er ved at blive fodret af en flok glade børn.

Et andet nyt tiltag er sælsafarier.

– Der er nogle sælkolonier ved Saltholm, som man ellers har svært ved at komme ud og se. Men vi har lavet en aftale med et bådfirma, som sejler seks ture om ugen for os. Det er der også mange, som kan lide. Bare det at sejle under broen er en ret stor oplevelse. Og heldigvis er turisterne også gode til at finde frem til det og få booket sig ind på turene, smiler Jon Diderichsen.

Rokker i vandkanten

Det er også blevet muligt at komme på rundtur bag akvarierne. Folk vil gerne “backstage” og se, hvordan det store maskineri af pumper med mere fungerer. Jon Diderichsen viser os om bag ved og til toppen af det store akvarium med rokker og hajer. Rokkerne kan se vores skygger, da vi står på kanten til bassinet og tror, at det er fodringstid. Så de søger mod vandoverfladen, og det er da også en meget stor oplevelse at se de flere meter lange dyr bevæge sig rundt i vandoverfladen lige for fødderne af én.

– Vi har valgt at sige, at selvom vi har færre gæster, vil vi ikke gøre mindre. Tværtimod. Så vi har i vores dagsprogram valgt at gøre mere, end vi nogensinde har gjort tidligere. Vi er nødt til at forny os hele tiden, fastslår Jon Diderichsen og fortsætter:

– Vi skal have en stor nyhed hvert andet år og en giganyhed hvert fjerde år. For at skabe interessen og fastholde lysten til at genbesøge os. Det er nødvendigt – også for at være i toppen af de attraktioner, turisterne vil besøge, når der er i København. Så jo, jeg kigger da allerede nu på, hvad der skal være ske næste år og om tre år.