Stevns har en verdensnaturarv i form af Stevns Klint og et EU-beskyttet Natura 2000-område i Tryggevælde Ådal. Alligevel rangerer naturen i Stevns Kommune lavt i en landsdækkende undersøgelse, som er udarbejdet af forskere på Aarhus Universitet.
Det ser kønt ud på overfladen i Stevns Kommune, men naturen er ikke i topform. Den trænger til en hjælpende hånd, hedder det i undersøgelsens afsnit om Stevns Kommune. Det skriver DAGBLADET Stevns lørdag.
Når det gælder såkaldt naturkapital, ender Stevns i undersøgelsen som nr. 83 blandt landets 98 kommuner. Forskerne når frem til denne placering ved at se nærmere på, hvordan kommunens areal fordeler sig på forskellige biotoper. De har tildelt kommunerne point i forhold til, hvor meget de enkelte biotoper fylder, og hvor rigt det er på biodiversitet, dvs. mangfoldighed af dyre- og plantearter.
Opgørelsen bygger på pointsystem, hvor en kommune kan score op til 100 point for den optimale naturkapital. Her må Stevns nøjes med 16 point, hvilket giver den lave placering i indekset over landets kommuner. Når en kommune scorer under 20 point, bliver naturkapitalen kategoriseret som »fattig«.
Den lave placering for Stevns skyldes blandt andet, at godt 70 procent af kommunen består af markarealer, der er intensivt dyrkede og derfor har en meget lav biodiversitet, hedder det i undersøgelsen.
Til gengæld er 10 procent af kommunens areal dækket af skov, og det trækker den modsatte vej. Skovene på Stevns har såkaldt national naturværdi, hvilket betyder, at en god variation af plante- og dyrearter trives her. Men da disse områder er så små, har de kun en lille effekt på den samlede naturkapital.
