Russiske kunstnere på Nicolinelund

Ved ferniseringen på lørdag byder Køge Kunstforening på russisk underholdning og russiske specialiteter med vodka til.
Ved ferniseringen på lørdag byder Køge Kunstforening på russisk underholdning og russiske specialiteter med vodka til.

Lørdag kl. 11.00 byder Køge Kunstforening velkommen til fernisering på Nicolinelund i Strøby Egede. Her vil der være mulighed for at møde to russiske kunstnere: Djoma og Michail Kudinow, der udstiller deres billeder på stedet frem til søndag 8. november.

Kunstforeningen byder ved ferniseringen på russisk underholdning og russiske specialiteter med vodka til.

Udstillingen er efter ferniseringen åben torsdag-søndag kl. 13-16. Lørdag 31. oktober kl. 13 er der en særlig workshop for børn, der fremstiller ikoner, som efterfølgende indgår i udstillingen.

Nicolinelund hed tidligere Stolpegården og findes på adressen: Stevnsvej 101 i Strøby Egede.