Rapport: Eneste miljøpåvirkning af høje havvindmøller er visuel

Listbeth Errboe Svendsen fra det rådgivende ingeniørfirma NIRAS konkluderede flere gange på et informationsmøde onsdag aften, at den eneste væsentlige miljøpåvirkning af at opføre op til 45 kæmpe havvindmøller på op til 220 meter i Køge Bugt og det sydlige Øresund er det rent visuelle.

<p>– Vindmølleparken kommer til at ligge otte kilometer fra kysten på Stevns og herfra vil den visuelle påvirkning være væsentlig, når man kigger ud over kysten. Det samme vil den være fra Amager og fra den svenske kyst ved Falsterbo, sagde Lisbeth Errboe Svendsen, da hun gennemgik miljøkonsekvensrapporten, som NIRAS har udarbejdet for bygherren HOFOR, der havde inviteret alle interesserede til et digitalt streamet informationsmøde.</p>