Stevns: I årets første våde uger, lyder det måske som ’fake news’, at DMI’s tørkeindeks viser, at der har været mindre nedbør på Stevns siden 2011, og at omdrejningspunktet har været 2018, hvor tallene er gået fra ’ingen risiko for tørke’ til ’lav risiko for tørke’ og til ’forøget risiko for tørke’.
Det er især de traditionelt kolde måneder fra oktober til og med marts, hvor der er kommet markant færre nedbørsperioder.
Forsyningsproblem
Stevnsbladet har spurgt formanden for Danmarks Naturfredningsforening på Stevns, Michael Løvendal Kruse, om han har en forklaring på dette.
– Stevns er et af de tørreste steder i Danmark, siger han og forklarer, at den gennemsnitlige nedbør i Danmark er mindst i området omkring Storebælt.
– Derfor oplever vi tit bornholmervejr på Stevns, fordi vi er en halvø, som er udsat for bl.a. havpåvirkning. Men vejrsituationen er relativt kompleks, og der er flere forklaringer. Men overordnet er der mindre nedbør på Stevns end i andre udsatte områder af Danmark, oplyser Michael Løvendal Kruse.
Naturfredningsforeningsformanden peger også på klimakrisen, som medfører mere aggressivt vejr, og hvor totalen af nedbøren er mindre med længere tørkeperioder, og når så nedbøren kommer, er den meget voldsom.
– Vi har ”leget” med noget vi ikke burde, nemlig klimaet. Dertil kommer, at man i mange år har brugt vandmodeller for Stevns som er de samme for resten af Danmark. Der har vist sig at være en fejl. Geologien på Stevns er anderledes end mange andre steder. Vi har som bekendt et stort kridtlag i undergrunden, som er tættere på overfladen, og et forholdsvist tyndt lag ler, og dertil sprækker i grundfjeldet. Det betyder, at vandet opfører sig anderledes, fortæller Michael Løvendal Kruse og fortsætter:
– For cirka 10 år siden begyndte man at benytte andre modeller, som tager højde for lokale forskelle. Og fra 2010 viser det sig, at vandforbruget er gået ned, og vi derfor igen er blevet mere bæredygtige. Men det forandrer ikke, at hvis vi forbruger mere vand end naturen producerer, så står vi tilbage med et forsyningsproblem, understreger han.
Våd natur truet
Michael Løvendal Kruse fremhæver samtidig, at vandforbruget ikke kan stige samtidig med, at f.eks. det lokale kridtbrud graver tørt og pumper grundvand ud i havet for at kunne producere kridt.
Det samme gælder landbrug der har tilladelse til at vande marker. Begge dele er ifølge Kruse med til at mindske mængden af rent grundvand.
– Det påvirker moser, åer og søer, som mange steder er uden vand eller er udtørret. Det er bl.a. søer ved Holtug, som er Natur2000, siger han og fremhæver, at der må aktuelle vandmodeller til, som giver et mere præcist overblik over situationen.
– Ønsker vi at vandspejlet stiger for at stabiliserer vandforbruget, så må vi gøre noget. Både for at sikre rent drikkevand til vandværkerne og for at bevare åer og søer, så vi kan beholde den våde natur, for ellers taber vi både planter og dyreliv. For alt dette sker samtidig med at drikkevandet forurenes. Vi er afhængige af en velfungerende natur ellers ødelægger vi os selv. Bare tænk på hvad en jordbund uden liv vil betyde for vores afgrøder. Nogle vil sige at det vand vi bruger til markvanding, jo siver ned til grundvandet, og det er jo rigtig, men undervejs vil det bringe uønsket stoffer fra gødning og sprøjtemidler med sig. Selv om at vandregnskabet passer, er vandet i flere og flere vandboringer udrikkeligt. Vi bliver nødt til at passe på de områder hvor det meste af vores grundvand dannes. Vi kan ikke forsætte som vi gør nu, konkluderer han.
Behov for regulering
”Men så kræver det vel reguleringer og i så fald hvilke?”
– Ja, vi er nødt til at agere efter hvordan verden er. Vi kan ikke bruge mere vand end der produceres. Det er logik. Gør vi det, så løber vi tør. Det er Stevns Kommune som giver landbruget tilladelse til vandudvinding til at vande deres marker, og viser vandmodellerne, at det skaber problemer for f.eks. vandværkerne, så må de enten dyrke afgrøder som kræver mindre vand eller stoppe. For meget forbrug kan jo også påvirke andre mindre private boringer plus åløb, moser og småsøer, lyder det fra Michael Løvendal Kruse.
”Men landbruget er jo ikke den eneste forbruger. Alle husstande på Stevns får rent drikkevand. Kan vi blive ved med det hvis tørkeperioder øges og vandstanden mindskes?”
– Det er rigtigt, og så er der kun to muligheder. Man kan iværksætte kampagner for at spare på vandet. Bruge regnvand til toiletter og til havevanding. Det andet er effektive afgifter på vand. Stiger vandafgiften så mindsker det forbruget. Men det er så vigtigt at overskuddet bruges til naturforbedring, f.eks. til separatkloakering så vi får renere grundvand. Det hele hænger sammen. Bevarer vi vådområder og beholder eller øger bestanden af insekter, så påvirker det bestøvningen positivt, og vi kan glæde os over stadig at kunne få æbler og bær, slutter Michael Løvendal Kruse.
Kommunal indsatsplan
Miljømedarbejder ved Stevns Kommunes Natur- og Miljøforvaltning, Mette Iwanouw Creutzfeldt, er enig med Naturfredningsforeningen i, at der skal passes godt på de områder, hvor de grundvandsdannende områder.
– Miljøstyrelsen er ved at færdiggøre en ny kortlægning af grundvandet i Stevns Kommune, siger hun og uddyber:
– Når Stevns Kommune har modtaget resultaterne af grundvandskortlægningen, vil forvaltningen udarbejde en indsatsplan for beskyttelse af grundvandet, og heri vurdere hvor der skal være en særlig indsats. Når forvaltningen meddeler tilladelse til indvinding af grundvand, f.eks. til markvanding, sker det efter en beregning og vurdering af mulig påvirkning af natur og anden indvinding. Vand til natur og drikkevand må ikke påvirkes væsentligt af vandindvinding til virksomheder – herunder markvanding. Eksempelvis må Nature2000 områder slet ikke påvirkes af nogen form for vandindvinding, siger hun.
– Forvaltningen er i samarbejde med rådgiver ligeledes ved at udarbejde en indvindingsplan for at skabe overblik over hvor der er grundvandsressourcer tilgængeligt til en fremtidig bæredygtig indvinding, slutter Mette Iwanouw Creutzfeldt.
