Det var ikke så lidt indbrudstyven fik med sig, da der blev brudt ind i et hus på Magleby Kirkevej ved Klippinge natten mellem lørdag og søndag. Hele huset var gennemrodet, og der var åbenbart noget at komme efter for tyven(e).
Der er således stjålet et 37 tommers Phillips tv, en PH computer, en tablet af mærket Samsung samt en såkaldt kortplotter/ekkolod af mærket Laxarese
Derudover er der også stjålet kontanter samt flere haveredskaber. Det drejer sig om en Husquarna hækklipper, et Stiga multiredskab med monteret hækklipper samt en Stil motorsav. Sidst men ikke mindst har tyven taget to styk samuraisværd til aikido-træning med sig.
Indbruddet har fundet sted ved at listerne til et vindue til husets stue er pillet af, og det er sket klokken 00.48.