Smarte firmaer får grønt lys til at tjene penge på havvind, hvor fugle og havpattedyr altid har færdedes. Det er klart. Samtidig må over 100.000 solcelleejere leve med dårlige el-aftaler, der reelt gør det helt til grin at have investeret i grøn strøm. Det er da en grøn forestilling, der ikke er til at forstå.
Når man bor helt ude ved den fantastiske Stevns Klint, kan man kikke i vejviseren efter muligheden for at opsætte en husstandsvindmølle, ja selv det at vinkle solpanelerne mod syd fik vi nej til. Fordi landskabet er så unikt og publikum skal kunne gå helt ugenert langs Trampestien. Fantastisk. Hvordan pokker kan det så være, at både Aflandshage og måske også Stevns Rev vindmøllefarme kan komme på tale? Det må da blive øjebæer, der er til at få øje på.
Aflandshage påvirker helt sikkert en del af det enorme dag- og nattræk, der udgår fra Falsterbo hvert efterår, og tælles i 500 mio. fugle årligt. Men pyt, enten er fuglene ubetydelige eller også lærer de med tiden at flyve udenom. Eller gør de? Aldrig før har vi eksperimenteret i så stor skala med hele Østersøen og snart også Nordsøen, og set stort på internationale fuglebeskyttelsesregler og regler om kumulative effekter på arter, der i forvejen har det skidt, som hvepsevåge, marsvin og en stribe andre arter.
Hvorfor mistede vi fokus på de mange decentrale løsningsmodeller inklusiv strømbesparende levevis, for at stirre os blinde på enorme, arealkrævende megaprojekter? I et af verdens mindste lande, med helt unikke forekomster af lavvande til rastende og overvintrende dykænder? Måske de smarte nordsjællandske firmaer skulle til at sætte møller op i egen rede, blot for at fordele sol og vind lige.
Hvis man tror at dette læserbrev alene er baseret på ønsket om uhindret udsyn fra egen matrikel, så må man tro om igen. Allerede i dag kan jeg tælle nær ved 200 havvindmøller fra matriklen, hvoraf hovedparten står på Kriegers Flak, der endnu ikke er fuldt udbygget. Kriegers Flak møllerne er i en tidligere version beregnet til at påvirke et ganske højt 4-cifret antal traner på træk. Og netop en art som trane, der er inde i en god udvikling, er sårbar fordi de er kræsne med ynglebiotoper, og for få unger pr. rede. Og når et stort vindmølleprojekt påvirker negativt, så burde det ud fra gældende tolkning af miljøreglerne i EU være ensbetydende med nej til yderligere projekter, der påvirker negativt. Men åbenbart ikke i tilfældet med havvindmølleparker, hvor alt tilsyneladende kan gå an.
Hvis man vil vurdere det foreløbige antal ansøgte havvindmølleprojekter ved selvsyn, så er hjemmesiden Global Offshore Renewable Map | 4C Offshore et godt sted at orientere sig.
I forhold til fugle skal man huske, at påvirkningen fra havvindmøller er mangeartet. Dels den åbenlyse, at nogle fugle især ørne, gæs, svaner og traner vil ramme møllevingerne og gå til. Dels at havvindmøller fortrænger betydelige mængder ellers fouragerende og rastende hav-dykænder, lommer og lappedykkere, som netop de danske farvande er helt unikt repræsenteret med. Nogle arter opholder sig med 70-80% af verdensbestanden i Østersøen og danske farvande. Endelig kan havvindmøller få trækkende fugle til at ændre retning, hvilket i langt de fleste tilfælde kan være fatalt, da træk over hav for landlevende fugle i alle tilfælde er en risikobetonet affære.
Venlig hilsen
Jan Pedersen
Biolog og rådgiver
Lilledalsvej 13
Store Heddinge
