Bøgeskoven Lystbådehavn kan nu få fibernet

Fordi Bøgeskov Lystbådehavn ikke var registreret under BBR, kunne Fibia ikke registrere havnen som kunde. Men nu har Stevns Kommune registreret havnen i BBR-registeret, og dermed kan havnen nu få fibernet.

Stevns Kommune har registreret lystbådehavnen i BBR-registeret oplyser Bjørn Voltzmann. Og det har nu fået den gordiske knude til at gå op.

– Det har taget lidt tid at få igennem systemet, men Fibia har nu meddelt, at de godt kan levere fibernet til Bøgeskoven Lystbådehavn, da det er registreret i BBR-registeret. Det er vi glade for. Dermed kunne vi også få etableret en wifi-løsning, så man nemmere kan komme i kontakt med omverdenen ude i den »ellers døde vinkel« ved havnen, siger Lars Honoré, der er godsfuldmægtig på Gjorslev Gods, som ejer havneområdet og de omkringliggende ejendomme – med traktørstedet, som rosinen i pølseenden.

Bureaukratiet blev dermed besejret af den sunde fornuft set i lyset af den store debat, der har været om specielt Gjorslev Bøgeskov på baggrund af flere ulykker i skoven, at det skal være rent bureaukrati, der nu bremser tilslutningen af en bredbåndsforbindelse på den sidste strækning.

Traktørstedet Bøgeskoven og de andre ejendomme kunne godt være blevet koblet på, men det vil blive en meget dyr tilslutning, hvis havnen ikke også var blevet tilsluttet.

Læs mere i DAGBLADET Stevns torsdag