Tyven blev afsløret

Et tyveri fra en tandklinik på Rosenvej i Dianalund blev natten til fredag ved forsøget.

Tyven brød ind kort efter klokken halv to. Han stod på en stige og var ved at skrue en kogle-lampe ned, da en person med tilknytning til tandklinikken kom og afslørede tyven, som efter en kort snak flygtede fra stedet. Der er uvist, hvilken retning manden løb i.

Politiet skulle fredag formiddag have styr på de sidste detaljer, men det ligger fast, at politiet efterlyser en slank mand på cirka 180 centimeter. Han var iført en mørk hættetrøje med hvidt tryk på ryggen og et par forvaskede cowboybukser. Han havde et tyndt, utrimmet skæg, og han talte dansk med sjællandsk accent.