Sorø Roklub imponerede ved Copenhagen Regatta

Sorø-rorene klarede sig godt i København og ser nu frem til at konkurrere mod resten af Norden på hjemmebanen ved Sorø Regattaen. Foto: Sorø Roklub

Sorø Roklub kunne tage hjem med adskillige medaljer efter deltagelse ved årets Copenhagen Regatta.

Valdemar Vilhelmsen og Emil Jelstrup vandt guld i U19 dobbeltsculler begge dage, mens Mads Christensen snuppede en bronze i samme løb med sin makker fra DSR. Den seje kvartet vandt derefter guld begge dage i U19 doppeltfireren.

I U17 doppeltsculler kæmpede Malou Skov Pedersen og Astrid Steinmetz sig til B-finalen begge dage, mens Mathias Tipsmark leverede en flot præstation på 500 meter distancen i U15.

I Master-klassen strålede Sorø Roklub også. Holdet vandt guld i otterløbet med Hans Peter Busk, Bo Vilhelmsen, Christian Mølvig, Peter Carstens, Peter Lindblom, Peder Lillelund, Birgit Juel-Hansen, Hardy Olesen og styrmand Anne Ørsted.

Peter Lindblom og Bonnie Rønn Noer tog guld begge dage i Master mix dobbeltsculler, mens Anne Ørsted og hendes makker fra Aalborg snuppede en andenplads. Christian Mølvig og Bo Vilhelmsen dominerede dobbeltfireren i Master-klassen og vandt begge dage guld i en kombinationsbåd med Middelfart og Dragør.

Christian Mølvig kunne lade sig hylde som den mest vindende, da han også sikrede guldmedaljer i singlesculler og doppeltsculler i Masterklassen.

Rorene ser frem til at konkurrere mod resten af Norden på hjemmebanen ved Sorø Regattaen, hvor årets nordiske mesterskab for juniorer og Master-roere afholdes.