Af Charlotte de Neergaard, medlem af Frederiksberg Lokalråds bestyrelse
Tak til Venstre i Sorø for at invitere til borgermøde om de problematiske infrastrukturforhold på Frederiksberg, herunder de alt for mange børn til de alt for få skole- og institutionspladser.
Det er altid godt, når politikere kommer i direkte dialog med deres vælgere - en stærk cocktail, der giver indsigt i behov og udfordringer og - hvis politikerne vil - kan bane vejen for fælles visioner og holdbare løsninger i samarbejde med kompetente, frivillige kræfter og ildsjæle, som der heldigvis er mange af på Frederiksberg.
Toget er kørt for rettidig omhu, må vi desværre nok erkende. Det vil tage mange år, før en ny bygning på Frederiksberg Skole kan løse pladsbehovet, selv om der er sat 20 millioner kroner af i budgettet til dette.
For ikke at nævne idræts- og fritidslivet, som er lige så forsømt rent plads- og bygningsmæssigt. Alt dette har betydet, at beslutningstagerne nu har lukket for udbygning af Frederiksberg bydel.
En rigtig ærgerlig situation, hvor netop nye, stærke skatteydere kunne medvirke til udvikling af Frederiksberg til den dynamo for hele Sorø kommune, som bydelen har potentiale til at blive med Sorø Stationsområde som centralt bosætnings- og turismehub.
I stationsområdet findes en tom, kommunal bygning, som beslutningstagerne har "lagt en jernring om" - dvs. som ingen kan få adgang til, men som står opvarmet og klar til brug.
Det er den gamle Frederiksberg Skole på Skolevej, som ifølge beslutningstagernes planer skal sælges i 2026. En del af bygningen - den bagvedliggende gymnastiksal - har i årevis været benyttet af foreningsliv og aftenskoler.
Den er fyldt op næsten hele tiden med aktiviteter for alle aldersgrupper og huser også Orienteringsklub-lokalet. Hvor vil man gøre af disse brugere, hvis bygningen sælges i 2026 og ingen andre bygninger er opført endnu?
For ikke at tale om nye grupper af brugere, som allerede nu står og mangler lokaler - foreninger, som ikke kan bruge en idrætshal eller en skole i drift til deres aktiviteter, men har behov for netop de lokaler, som beslutningstagerne har "lagt en jernring om".
Når jeg tænker på dette paradoks, føler jeg næsten forståelse for BZ-bevægelsen fra 70'erne.
Måske den gamle skole på Skolevej vil vise sig mere værdifuld for både politikere, vælgere og kommunens langsigtede økonomi som innovativt kulturhus end de 10 tvivlsomme millioner, den er bogført til at indbringe.
Kære politikere - behold den gamle skole til glæde og gavn for almenvellet - I vil alligevel komme til at mangle denne plads på et senere tidspunkt.
Nu har I faktisk muligheden for at handle med rettidig omhu: Behold bygningen, åbn den op og udvikl den i et stærkt kommunalt/frivilligt samarbejde, som de rige fonde vil elske at støtte.