Fælles indbruds-indsats godt i gang

Foto: Per Buurgaard Christensen

Der var 20 færre tilfælde af indbrud fra januar til juni i år, end der var sidste år i samme periode i Sorø Kommune. Det er endnu for tidligt at sige, om faldet skyldes en særlig indsats på området, men politikommissær Jens Jedig Christiansen fra lokalpolitiet i Slagelse håber, den gode tendens fortsætter i Sorø Kommune.