EU-kandidat kom på besøg: Det blev diskuteret

Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentetsvalget, Claus Bredvig, administrerende direktør i Hørkram, Preben Kristensen, HR-direktør, Lone W. Petersen, borgmester Gert Jørgensen og formand for De Konservative i Sorø Kommune, Martin Bengaard gav deres synspunkter på en række EU- spørgsmål.

Det Konservative Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, besøgte forleden Hørkram i Sorø.

Formålet var at diskutere relevante EU-dagsordener.

Første punkt på dagsordenen var det meget debatterede emballagedirektiv, som Hørkram dagligt mærker konsekvenserne af.

Niels Flemming Hansen meddelte, at han for nylig havde mødt formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og drøftet synspunktet om, at når én regel indføres, bør to afskaffes.

Målet er, at emballagedirektivet tilpasses, så det fungerer bedre i virksomhedernes hverdag i alle EU-lande.

Der var enighed ved bordet om behovet for at fastsætte implementeringsstandarder for nye EU-regler.

Når der indføres regler i Danmark, bør tilsvarende indføres i Italien for at sikre ligelig konkurrence på markedet.

Et andet stort tema var den grønne omstilling, hvor Hørkram har været foregangsvirksomhed.

De har etableret solceller på tage og lavbundsjord og planlægger snart at levere overskudsvarme fra deres køle- og fryseanlæg til Sorø Fjernvarme.

Hørkram har også kortlagt klimaaftrykket for deres varenumre, så kunderne kan se, hvilket aftryk deres indkøb har.

Niels Flemming Hansen udtrykte, at andre europæiske virksomheder kunne lade sig inspirere af disse tiltag.

Transportområdet blev også vendt, især udviklingen med el-lastbiler.

Hørkram får 25 el-lastbiler i løbet af året, og her fik man også vendt udviklingen på transportområdet med den kommende EU-politiker.

Foruden Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentetsvalget, deltog Claus Bredvig, administrerende direktør i Hørkram, Preben Kristensen, HR-direktør, Lone W. Petersen, borgmester Gert Jørgensen og formand for De Konservative i Sorø Kommune, Martin Bengaard

mihan