
Fem gange skal en nu 23-årig mand fra Sorø have tvunget en 14-årig pige til blandt andet samleje.
Anklageskriftet, der rummer 20 forhold fordelt på 15 sider, omhandler blandt andet, hvordan den 23-årige tvang en dengang 14-årig pige til samleje og oral- og analsex ved at true hende med at offentliggøre en nøgenvideo af hende på nettet. Han fortsatte med at true hende, forsøgte at tvinge hende til samleje og til at blive sin kæreste fra maj 2013 indtil marts 2015, hvor han bliver anholdt.
Sagen begynder i morgen ved Retten i Næstved og fortsætter over to retsdage.