Rebecca Munk ude i Australien

Tennis: Solrød-pigen Rebecca Munk Mortensen er ude i single og double i Australian Open.

3. runde blev endestation for Rebecca i Australian Open

Rebecca Munk Mortensen har spillet færdig i årets udgave af Australian Open. Foto: Anders Kamper

3. runde blev endestationen i single og kvartfinalen i double for tennisspilleren Rebecca Munk Mortensen i årets udgave af Australian Open.

Torsdag morgen endte det i nederlag i pigedouble, hvor Rebecca Munk spillede sammen med Kristiana Sidorova fra Rusland. De mødte Ishii/Koike fra Japan og tabte 4-6, 6-4 og til sidst 7-10 i matchtiebreaken.

I single tabte Solrød-pigen Rebecca Munk i 3. runde til 9. seedede Alina Koorneva med 3-6, 6-7 (4-7).