Narkobilist kørte med slukkede lygter på motorvejen

Narkobilist havde ikke kørekort
Foto: Jens Wollesen

Torsdag aften klokken 20:11 stoppede Midt- og Vestsjællands Politi en 27-årig mand fra Jerslev Sjælland på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød, fordi vedkommende kørte uden lys på baglygterne under lygtetændingstiden.

Af politikredsens døgnrapport fremgår det, at manden heller ikke gav tegn til et vognbaneskift, ligesom der heller ikke var tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring for køretøjet.

Det skulle oven i købet vise sig af en narkometertest, at manden var påvirket af kokain under kørslen, hvorfor han blev anholdt og sigtet for de forskellige lovovertrædelser.

Den 27-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Når analyseerklæringen foreligger, kan han forvente at høre nærmere fra politiet.