Afviser konstituering: Bakker ikke op om Blücher

POLITIK: Socialdemokratiet, VoresSolrød og Dansk Folkeparti ønsker ikke at indgå i en konstituering med Emil Blücher som borgmester.

Hverken Socialdemokratiet, VoresSolrød eller Dansk Folkeparti kommer til at tilslutte sig den konstitueringsaftale, der har gjort Emil Blücher (LA) til borgmester, oplyser man nu. Foto: Jesper From

Foto: FROM

SOLRØD: Partierne Socialdemokratiet, VoresSolrød og Dansk Folkeparti er på et møde onsdag aften blevet enige om, at den konstitueringsaftale, som er indgået mellem Venstre, Konservative og Liberal Alliance, ikke imødekommer partiernes ønske om en nødvendig politisk forandring af Solrød Kommune. Derfor kommer de tre partier heller ikke til at stemme for denne konstitueringsaftale og pege på Emil Blücher som ny borgmester på det konstituerende byrådsmøde den 1. december.