Væltet bil bundet fast til broen i den stærke blæst

Væltet: Det var en mindre varebil med højt lad, der mandag trodsede forbud mod vindfølsomme køretøjer på Storebæltsbroen

<p>I næsten 12 timer lå en mindre varevogn væltet og bundet fast i mandagens stærke blæst til rækværket på Storebæltsbroen ved den ene pylon. Den tomme varebil med højt lastrum trodsede mandag morgen advarslen og Sund &amp; Bælts forbud mod vindfølsomme køretøjer på broen. Da den ved syv-tiden nåede pylonen, hvor der ved passage kommer kortvarigt læ efterfulgt af et ekstra kraftigt vindstød, virkede dens høje lad som et sejl, så den væltede om på siden i retning mod Fyn. Chaufføren kravlede selv ud, men blev kørt til tjek på Slagelse Sygehus. Ud over forskrækkelsen og muligvis overraskelsen over vindens kræfter, slap han uskadt.</p>