Slagelse-træner står med et stort puslespil

Slagelse-træner står med et stort puslespil

Andreas Lissau

Der har været godt gang i svingdøren hos Slagelse B&I i den nu forgange sommerpause. Til cheftræner Zouher Abdullatifs fortrydelse har det dog som ofte været med et farvel og ikke et goddag, at døren er blevet brugt.

I alt er ti spillere forduftet fra vestsjællændernes trup siden sidste sæson – heriblandt bærende profiler som Frederik Christensen samt Patrick og Nicklas Venzel.

På trods af tilgangen i form af de to tidligere Slagelsespillere, 23-årige Rasmus Grosen og 19-årige Anders Kaiser, så synes der stadig at være brug for flere nye kræfter, hvis vestsjællænderne skal stå klar med en slagkraftig og bæredygtig trup, når de åbner sæsonen i 3. division hjemme mod oprykkerne fra Silkeborg KFUM 7. august.

Af samme grund var der da også masser af nye ansigter på træningsbanen, da Abdullatif havde indkaldt til første træningspas mandag eftermiddag.

– Der er seks prøvespillere med i dag, og så kommer der flere i løbet af ugen. Det er allesammen spillere, der selv har kontaktet os med henblik på at vise sig frem. Men der er da nogle af dem, som ser interessante ud, lød det fra cheftræneren en time inde i træningen:

– Otte-ti prøvespillere i første træningsuge er ikke optimalt, men samtidig må vi erkende, at vi står i en uholdbar situation med antallet af spillere og kvaliteten, så vi er nødt til at se nye an. Derudover er vi 22 til træning i dag, så havde vi ikke haft prøvespillerne med, havde det set rigtig sløvt ud, fortsætter Abdullatif.

»Nedrykningen« til 3. division, byens geografiske placering på Danmarkskortet og et presset spillerbudget er alle faktorer, der gør arbejdsvilkårene svære for Zouher Abdullatif, som overtog trænersædet efter Ulrik Balling i vinterpausen.

– Ideelt set havde vi bevaret truppen og tilføjet to-tre profiler. Der er vi ikke. Humøret er stadig højt, selvom jeg til tider nu her godt kan være lidt småbekymret og småfrustreret. Men jeg er mindst lige så motiveret, som jeg var for seks måneder siden, siger Abdullatif og fortsætter:

– Som det ser ud lige nu, har vi ikke nogen konkrete nye spillere på vej. De stærkeste dyr i junglen skal spise først. Så jeg tror, der sker noget i løbet af de næste par uger. Faktum er desværre bare, at vi står i en mindre attraktiv position lige nu både sportsligt og økonomisk. Jeg har kontaktet rigtig mange spillere de sidste uger, som har valgt andre klubber, der ligger bedre geografisk, og som har en lidt større pengepung, end den vi har, forklarer træneren.

Netop disse udfordringer er ikke nye hos vestsjællænderne, der før har løst det med attraktive kontrakter og tilbud om færre ugentlige træningspas.

Klubben vil dog ikke »forfalde« til de »hurtige« løsninger denne gang, lyder det.

– Den strategi klubben har haft i mange år bider os lidt i røven nu. Spillere vil gerne til Slagelse på baggrund af en god økonomi – det har vi ikke – og derudover, at de kun skal træne en-to gange om ugen, og det er fuldstændig modsat, det jeg gerne vil. Det er den historik, der har været her. Og hvis man ser tilbage på de spillere, vi har hentet bare de seneste tre år, så har det jo ikke været spillere, der har fået specielt meget succes. Så den stig går vi ikke ned af igen, fortæller cheftræneren.

Qua de mange fortsatte spørgsmålstegn, hvad angår trupsammensætning, så tør den sympatiske Slagelse- træner endnu ikke snakke målsætninger for sæsonen.

– Lige nu får du mig ikke til at sige, at vi skal i top seks eller undgå nedrykning for den sags skyld. Det handler bare om nu at få sammensat et ærgerrigt hold med vores unge spillere og få tilføjet noget mere rutine og divisions- erfaring, så vi finder en god balance. Og så er jeg sikker på, vi nok skal præstere en god sæson, lyder det fra Abdullatif.

Uden den tidligere sportschef, Søren Andersen, er arbejdsbyrden ikke blevet mindre for klubbens cheftræner.

– I og med vi ikke har en sportschef længere, så har vi skulle hjælpe lidt mere til i trænerteamet. Så det har været en travl ferie, selvom det er blevet til fire dage i Lalandia med fire børn, lyder det grinende fra Zouher Abdullatif.