Slagelse: Efter 10 år med vækst er bygningerne på Agertoften 3 i Gørlev ikke længere store nok til at rumme Scanmetals A/S, og udvidelsesmulighederne på stedet er udtømt. Den problematik løser virksomhedens stifter og direktør, Ejvind Pedersen, nu ved at flytte til landsbyen Kirke Stillinge, hvor han får opført 3.800 kvm.
Virksomheden har købt en solid luns af det nye industriområde i Kirke Stillinge, som HJ Huse udstykkede for få år siden. Samtidig er der indgået kontrakt med HJ Huse A/S om at stå for hele byggeriet, der forventes at kunne tages i brug inden jul.
Grund og byggeri løber samlet op i omkring 15 mio. kr, og bygningerne er så store, at alle materialer, der modtages og behandles, kan opbevares indendørs.
Virksomheden beskæftiger i dag 25 medarbejdere, hvoraf 12-13 er fuldtidsansatte.
– Jeg forventer, at flytte medarbejderne med til Kirke Stillinge. Det er jo dem, der har ekspertisen. Men det er ikke sikkert, vi opsiger lejemålet på Agertoften i Gørlev. Der er nogle ting, som skal falde på plads, og hvis de gør det, får vi brug for at kunne etablere en anden produktion i Gørlev.
Læs mere i Sjællandske og e-avisen