Kulturudvalgsformand i mørke

Kulturudvalgsformand Jørgen Andersen (S) dukker i dag torsdag den 4. november op efter mørkets frembrud på Korsør Atletik Stadion, hvor han klokken 17.20 “skyder” dagens program for indvielsen af atletikbanerne efter deres renovering i gang. Heldigvis er atletikstadion veloplyst. Alle er velkommen til at deltage/fejre de nye flotte løbebaner, oplyser Korsør Atletik & Motionsklub. Det kan ske ved let atletiktræning på stadion eller som en løbetur samen med atletikklubbens motionister, der har torsdag som en af ugens træningsdage. Efter den fysiske aktivitet bliver grillen tændt, så der kan spises med god samvittighed.