Krisecenter ansætter leder fra politianmeldt krisecenter

Socialtilsyn Øst har politianmeldt det konkursramte kvindekrisecenter på Ravnstrup Herregård for mistanke om misbrug af offentlige midler. En leder fra stedet er ansat som leder af Korsør Krisecenter, der dog endnu ikke er godkendt. Hun får månedsløn på 42.000 kroner. Det samme får initiativtageren til krisecenteret Sanne Borregaard, der også har arbejdet på det politianmeldte krisecenter. Hendes mand Jesper Carstensen er ansat som personale, og er samtidig også ejer og udlejer af ejendommen Havnegade 13.