Konstitueret kommunal topchef forlader jobbet

– Jeg har været glad for at gå på arbejde hver dag, siger Slagelse Kommunes konstituerede kommunaldirektør, Vini Lindhardt, der måtte gå et trin ned af karrierestigen for et par år siden. Hun afviser, at det har haft indflydelse på beslutningen om at gå på pension.

Vini Lindhardt går af før pensionsalderen for at få mere tid til blandt andet at væve. Foto: Slagelse Kommune
<p>Til august tiltræder Anders Bjældager som Slagelse Kommunes nye kommunaldirektør, og stort set samtidig fratræder Vini Lindhardt, der har været konstitueret kommunaldirektør i perioden siden Frank E. Andersens fyring i januar.</p>