– Hvis vi kan lave autist-klasser, kan vi selvfølgelig også lave ordblinde-klasser

Som nyvalgt til regionsrådet i Region Sjælland – og med et stort personligt stemmeantal – håber Anne Christiansen Thilemann (S) fra Slagelse at kunne gøre en forskel for ordblinde unge. Hendes egen søn har hun nemlig set gå igennem et system, der ikke var klædt godt nok på til at møde ham.

Det nyvalgte regionsrådsmedlem Anne Christiansen Thilemann (S) har sin politiske interesse fra dels sin far - Svend Aage Christensen (S), tidligere mangeårigt medlem af Slagelse Byråd og formand for kultur- og fritidsudvalget - og dels sønnen Noah, der er ordblind og har kæmpet mange kampe.
<p>2815. Så mange krydser blev der sat under Socialdemokratiets liste ud fra Anne Christiansen Thilemanns navn under regionsrådsvalget. </p>