Det er dyrt at have hash i lommen, når man går i byen. Det måtte en 19-årig mand fra Korsør sande, da han natten til søndag klokken 04.54 blev taget af politiet med 0,9 gram hash på sig i Skovsøgade. Manden var blevet tilbageholdt af en vagt på Sepp´s, og blev efterfølgende bortvist med besked om ikke at vise sig på stedet af igen.
Og så var der lige det med pengene. Vagtchef John Andersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan fortælle, at bøden for at besidde et gram hash er 2000 kroner, hvis det er første gang man bliver snuppet. Siden stiger det, og snuppes man tredje gang koster det 6000 kroner.